23 / 325
E l e f a n t e n kaldte til Orden (Abekatten: Sikken en
| Elefantorden!) — hvis Abekatten ikke forholdt sig rolig, maatte
I den gaa.
|
M u l d v a r p e n kunde ikke se, at der var nogen Aarsag
j
til at give en Hædersgave, men stolede blindt paa Elefanten.
[
Herfor vilde den skyde sit til (Abekatten: Et lille Muldvarpeskud!)
J a g u a r e n lovede, at hvis man noget Steds kunde faa
. | Laan paa Panther, gav den ogsaa noget.
E n S k r up t u d s e foreslog, en Dilettantforestilling i det
omhandlede Øjemed; den kunde selv spille Titelrollen i »Tudsen
og én Nat.«. Man kunde maaske ogsaa tage et Stykke af den
store Moliére.
E l e f a n t e n protesterede mod at ødelægge den store
Yoliere ved at tage et Stykke af den . . . aa, om Fo mdelse;
ja, den hørte ikke godt.
K a m e l e n vilde bare sige, at den frøs. Maatte der ikke
blive kastet et Par forsvarlige Stykker Brænde paa Kaminen.
E l e f a n t e n spurgte, hvad den stakkels Ka n i n havde
gjort, siden den skulde behandles saadan . . . naa saaledes, . . .
ja, undskyld, den hørte ikke godt.
D o v e n d y r e t forstod ikke, hvor nogen gad gjøre sig al
den Ulejlighed.
S k i l d p a d d e n betroede, at Jægermesteren i sin Rede-
lighed havde det bedste Skjold (Bravo! Det er talt som en
ægte Skildpadde!) Derfor var der ingen Grund til at sørge.
F l a g g e r m u s e behøvede ikke at flagre paa halv Stang,
K r o k o d i l l e r n e skulde ikke græde. Op med Humøret! Lys
i L a m p r e t t e r n e ! Lad os til Ære for Jægermesteren kjøbe
1
uw
en Omgang Bajer og paa tysk Vis dermed gnide en Salamander
for ham! (Begejstring).
S a l a m a n d e r e n protesterede mod den tiltænkte Be
handling; den delte ikke den almindelige Begejstring over den
sidste ærede Taler, men fandt, at der var noget forlorent over
Skildpadden (Fy! føj!)
Forsamlingen vedtog derefter Skildpaddens Forslag med
108 Stemmer mod 14; der vedtoges dernæst en Resolution
for H o m e r u l e - B i l l e n og en imod K a r t o f f e l - B i l l e n
( S n u d e b i l l e n , der protesterede, truedes med et Par paa
Snuden). Til Slut blæste Koraldyrene en Koral, hvorpaa Del
tagere forføjede sig hver til sit.
Foraarsfornemmelser.
ZELAjrse Drøm me.
(Frit efter »
Ojenbo&rne
«.)
— Nu skal Du bare høre et ganske mærkeligt Tilfælde:
Ligesom jeg igaar stod oppe hos min Skræder og prøvede en
Frakke, fik jeg pludseligt ondt.
— Det giver jeg ikke noget for. Jeg besvimer, hver
Gang jeg mø d e r min.
K a m m e r h e r r e n :
H e r hos mig man Rigdoms Spor
Tydelig opdager:
Gamle Lurer, ny Tenor,
Lutter lækre Sager.
Alting giver den Besked,
At nu bliver :|: Kassen fed
Underskuddet svækkes,
Kistebunden dækkes.
i --’R )
Før jeg kunde næppe nok
Stikke ud en Plade,
Nu gaar Folk i sluttet Flok
Ad lille Kongensgade.
Nu hver eneste Grosser
Mig polisk i :]: Møde ler, :|:
Siger: »Jo, vi kan’en
Vi forstaar hinanden.«
Knap jeg fatter, hvordan føi
Alting kunde drille.
Nu. da Alting Lykke gør.
Som for Folk vi spille.
Kom »Et Samfundsoffer« nu
Op igjen, jeg :j: troer saagu.
At det kjære Stykke
Ogsaa gjorde Lykke.
»Det kg). Theater . . . iiar i den senere Tid spillet for fuldt, om ikke
altid helt udsolgt Hus. De Heste Aftener har indtægten været . . . betydelig
over den budgetterede fijennemsnits-Indtægt.«
Dagbladet-,
9
. April.
Lad nu bare Dagmars R i i s
Spille S k r a m og S c h i l l e r ,
1 mit Børne-Paradis
»Va 1d e m a r« jeg spiller.
Ja, om det saa er en S c h r a m .
Saa. har jeg jo :|: ogsaa ham, :|:
Saadan Vielgeschreier
Kommer, hvor jeg peger.
Til Ballet. Koncert med mer
Publikum har løbet,
WA Og en gammel Meyerbeer
Fik de med i Kjøbet.
Men de nye Ting, jeg faar,
Gjemmer jeg til :|: næste Aar.
Jeg har Tid at vente,
Sætter dem paa Rente.