22 / 325
18
Slaget paa Nytorv.
<
2
/
I
Under 8de April
har der som sædvanlig fundet en Del
Udnævnelser Sted. Saaledes ere G o g u i n s Malerier under
nævnte Dato tillagt Prædikat af »virkelige Kunstværker«, ligesom
H o f f ’s Maltekstrakt har faaet Tilladelse til at kalde sig »kgl.
Hoff«. Derimod har ikke, som man ventede, Nikolaj Taarn
faaet Rang med Hof-Urmagere og andre Ranchspersoner. Hotel
ejeren i Nykjøbing, der anlagde Sag mod R e x til Erstatning,
fordi hans Hotel var bleven kaldt tarveligt, har ikke faaet tillagt
Hotellet Rang af 1ste Klasse.
Avisen
brænder!
meddelte iforgaars et Privattélegram til
»Puk«
fra S c h i we . Det viste sig dog heldigvis, at vi havde
været Gjenstand for en Mystifikation, da det kun var en
bekjendt Reporter, der som sædvanlig havde brændt sig.
>
‘tenklokken kimed mildt
vor Raadhussal,
Meldte dog derinde,
At den var gruelig gal.
Slutter Kreds, og staar fast alle vise Mænd!
Kok han raader, naar det bliver godt en Gang igjen.
Listet var i Raadet ind
H o 1ms og H ør d u m s Hær,
Knap en »Skovudviser«
Fik Tid at fælde Træer.
Slutter Kreds, o. s. v.
Raadets gamle faste Stok
Var J a.e o b i s Skjold;
Skrøbeligt var Iljødet
. Og uden Kjødkontrol.
Slutter Kreds, o. s. v.
T r i e r peb, og J e n s e n sang
Om sit røde Flag,
Ma r s t r a n d maatte lære
Et nyt Slags Vrøvl den Dag.
Slutter Kreds, o. s. v.
)
Raadets nye Salonion
Ender ogsaa spandt,
Kl au s en maatte kjøbe
Det Flertal dyrt, ban vandt.
Slutter Kreds, o. s. v.
Vegen er for Overmagt
Byens Magistrat,
Men dens gamle Hæder
,
Tog næppe Skade a’et.
Slutter Kreds, o. s. v.
Blegnet er J a c o b i s Kind,
H a n s e n s ligesaa.
Dog ved Bidstrupsmiddag
Kan Slag endnu de slaa.
Slutter Kreds, og staar fast alle vise Mænd!
Kok han raader, naar det bliver godt en Gang igjen
i l&y
Fra Zoologisk Have.
^ J l
,n*
Røn Stricl, der paa Zoologisk
^ Saves Generalforsamling ud
spandt sig mellem Jægermester
K 1e i n og Hr. S ø r e n s e n ,
satte alle Gemytterne i Be
vægelse hos Havens Beboere.
Por at drøfte Sagen sammen
kaldtes et Møde, der af Hensyn
til den kolde Aarstid holdtes i
Elefanthuset. Alle Dyr, ogsaa
saadanne, der ikke er faste
Beboere af Haven, var indbudte,
bød E f e f a n t e n C h a n g vel
kommen. Anledningen, hvorfor man var samlet, var kjendt.
Man skyldte Jægermesteren en Oprejsning; derfor vilde Taleren
opfordre til at fremkomme med Forslag i saa Henseende. Han
bad ærede Talere raabe lidt højt, da en Forkølelse bevirkede,
at han hørte daarlig.
L a n d b j ø r n e n foreslog at indsamle en Pengesum, som
Modtageren frit kunde disponere over. Hver skulde give efter
Evne; naar Markmusene for Exempel gav en Mark hver, og
Pnngdyrene ogsaa vilde aabne Pungen, var han ikke baDge
for selv at give et Par Lapper. (Bifaldog Hyssen; Klapmydsen
og Klapperslangen klapper voldsomt).
E n A b e k a t undrede sig over, at Bjørnen ikke blandt
Bidragydende havde nævnt Kænguruh’en. Taleren havde hørt
denne nævnt i Forbindelse med »Boxer«. Men det nyttede
maaske ikke at slaa den boxende Kænguruh for Penge. løvrigt
fandt den, at det var Hr. Sørensen, der nærmest havde Retten
paa sin Side. Kun var det uforsigtigt af ham at føre Kampen
aabenlyst, som han havde gjort. Gorillakrig var langt at foretrække.
(Hyssen).
L ø v e n misbilligede den foregaaende Taler. Han for
tjente, at man gav ham nogle Strimer ned ad Ryggen . . .
E l e f a n t e n opfordrede til at lade Z e b r a e n være i Fred ;
at den havde Striber ned ad Ryggen, kom ingen ved.
L ø v e n havde sagt Strimer. Hvis Abekatten ikke kunde
dy sig, saa skulde den strax faa Kaffe (Abekatten foreslog
»Løvetand«) — ja, den skulde ikke være saa vittig, for saa . .
(Larm).
Gr