151
i s
saa maatte vi jo igjen til Klampenborg et Par Dage efter og
børe Sch m e d e s, der er en Slags tysk Oversættelse af Si mo ns e n
paa det nær, at han maaske knap fylder saa meget, og for
Resten er han ansat i Wiesbaden, saa havde man tænkt paa
det, kunde man have faaet en frisk Hilsen med til Kammer
herren, som jo er der paa sin sædvanlige Studierejse, men nu
kommer der en stille Tid, da jeg skal forberede mig til Tivolis
Jubilæum, som tillige er et Jubilæum for Petersen, idet han
nemlig nu i akkurat ti Aar har leveret Svineblærerne til Panto-
mimetheatret, hvad han er bleven ved med for Humørets
Skyld, efterat han havde slaaet sig paa hvide Varer alene, og det
er jo et ganske ejendommeligt Træf, at hans' Jubilæum netop
falder sammen med selve Tivolis, saa ban haaber jo ogsaa paa,
at højere Vedkommende vil paaskjønne det, De kan jo nok
tænke Dem, at vi overlader til dem selv at bestemme, hvad
det skal være, men vi har ellers tænkt os, at han passende
kunde blive Kommersraad nu og saa Etatsraad, naar han har
leveret Blærer i. femogtyve Aar, og saa kan de jo selv afgjøre,
naar han skal have Ridderkorset, og vi er allerede temmelig
sikre i vor Sag nu, for saa, vidt som W a t t har lovet os det,
og Watt og gamle V o l k e r s e n skal nok være Professorer,
hvad de længe har trængt til, fordi de jo skal regere over
saa mange andre Professorer baade i Musik og den højere
Magi, og T h r a n e , som jo staar for Pengene, skal have Digter
gage paa Watts Vegne for alle de Digte, han har skrevet, og
det er rigtignok et stort Tab for Dem, søde Eru Schrøder, at
salig Schrøder ikke oplevede dette, for ellers kunde der maaske
ogsaa være faldet en lille Titel af til ham, for Exempel
som Kammerassessor eller Krigsraad, for han har jo været
en god Støtte for Tivoli og særlig for den lille Beværtning
nede ved Pantominetheatret og skaanede sig aldrig, saa det
er jo ærgerligt nok, at han skulde gaa væk, før han kunde
høste Lønnen for sine Anstrængelser, men paa den anden Side
vilde han jo ikke have været saa god en Støtte, hvis han
havde skaanet sig saa meget, at han kunde have blevet ved
at leve lige til nu, og saa kan De jo trøste Dem med, at saa var
han alligevel ikke bleven hverken Spisekammerraad eller Krigs
assessor. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffen.
Før Reklametæpperne gik op.
(Dør afholdes extraordinær Generalforsamling' i Revueforfatterfag-
foreningen. De fire i Øjeblikket mest vittige Medlemmer er til Stede. Som
paatvumren Dirigent fungerer Censor V ilh elm Møller.)
D i r i g e n t e n : Vær saa artig,
læg ud, mine Herrer.
As s e l : Da vi nu er bleven
flere om at ryste Grisen, maa
vi jo have visse Regler at
fremtræde efter.
De Herrer
Debutanter vil vel indrømme,
at det er A n t o n og mig, del
er den rigtige Sæbekælder, og
derfor billige, at vi paa Plakaten
kalder os de to begavede — hvad
jeg vilde sige, de to bedagede
( An t o n nikker i Tilslutning).
A r c t a n d e r : Saa toreslaar jeg, at vi andre kalder os de
to immer grønne ( B r ø n n u m smiler beundrende).
D i r i g e n t e n (legende med Blaakridtstiften): Hvis de
Herrer gjensidig ikke føler sig stødt paa Manchetterne over
disse Betegnelser, kan jeg lade dem passere. Men kan A s s e l
og An t o n være tjent med
101
’ Fremtiden at sætte sig selv i
Fortid ?
An t o n : Jeg kender flere, der ikke længer hører »Nutiden«
hl ( As s e l henkaster: Den kunde schgu F r e d e r i k tournere).
Blot
som
D i r i g e n t e n : Det bliver en blaa Streg ( An t o n :
ikke alle vore Brandere gaar ins Blaue hinem).
B r ø n n u m : Hr, Censor, er det ikke tilladt at gjøre
Halløj med Kammerherren?
D i r i g e n t e n : Nej, det er noget, Ed v a r d søger Monopol
paa ( As s e l nynner: 0 Edouard, o gid Du kunde", . .).
A n t o n : Kunde Hr. Censoren ikke indføre biaat Stempel
i Steden for blaat Kridt ( B r ø n n u m : Bravo, saa kunde alt
K y d e t i Daarskabsteatret blive stemplet).
D i r i g e n t e n (stemplet): Ingen Vittigheder!
A s s e l : Heller ikke i Revuen?
D i r i g e n t e n : Helstikke. I alt Fald kun saadanne.
Publikum ikke ler ad.
A r c t a n d e r : Aa, jeg havde ellers en om Smi t , som
Yar saa udpræget grinagtig (Ant on: Det skulde aldrig være
min fra i Fjor — prøv, hvor meget Du kan laane paa den).
D i r i g e n t e n : Sm i t maa der paa ingen Maade gøres
Grin med. Det smitter.
As sø l (nynner): Stig heller a . . .
D i r i g e n t e n : Her maa ikke synges upassende Viser.
As s e l : Det mener jeg og Julie med.
D i r i g e n t e n : For Resten maa jeg sige Dem og Julie
( An t o n kæler møllemfornøjet for sine Ansigtshaar) — Dem
og An t o n , mener jeg, at Deres Revue ikke har gjort mig ret
mange Knuder. Jeg kan notere en kærkommen Besparelse af
Stiften. Det er jævnt skikkelige Vittigheder af dem til otte
Øre en Snes (Assel og An t o n falder i Begejstring hinanden
om Halsen).
B r ø n n u m : Saa er til Gjengjæld v o r bleven rigt illumineret
( A r c t a n d e r nynner: Op med Stiften, Villemand).
D i r i g e n t e n : Det har været nødvendigt, rnino Herrer.
Højere Vedkommende har anmodet mig om at have on
Blaastift paa hver Finger, og desuden forefandt jeg saa megen
Radikalisme og saa mange Sexualiteter, at jeg har maattet
holde to Havøkarlé og en næsten udlært Malersvend i stadig
Aktivitet med at beskære og stryge ( An t o n nynner: O
Fødeland, hvad har Du tabt).
A r c t a n d e r : Vi maatte jo sikre os Bifald hos den store
og den lille »Politik«.
D i r i g e n t e n : Nytter ikke. Hvad jeg strøg, det strøg
jeg ( As s e l : Gaar det ikke strygende). Mødet er hævet.
As s e l og A n t o n : Farvel, Reiersen!
A r c t a n d e r og B r ø n n u m : Maa vi trykkes?
Ingen Kunst.
— Det er storartet! Nu har Lieutnant
Ga r d e gjort et større Kunststykke med
en Tourné paa Isen inde i Grønland, og
det oppe ved 62 Grader nordlig Bredde!
— Er det noget at tale om? Her nede
paa vores sydlige Bredder er der saa mange,
der kommer paa Glatis, og det bare, naar
de er kommen omkring de 8 Grader!
Abonnement
paa „lEP-uikri4 tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet,
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.