Previous Page  155 / 325 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 155 / 325 Next Page
Page Background

151

i s

saa maatte vi jo igjen til Klampenborg et Par Dage efter og

børe Sch m e d e s, der er en Slags tysk Oversættelse af Si mo ns e n

paa det nær, at han maaske knap fylder saa meget, og for

Resten er han ansat i Wiesbaden, saa havde man tænkt paa

det, kunde man have faaet en frisk Hilsen med til Kammer­

herren, som jo er der paa sin sædvanlige Studierejse, men nu

kommer der en stille Tid, da jeg skal forberede mig til Tivolis

Jubilæum, som tillige er et Jubilæum for Petersen, idet han

nemlig nu i akkurat ti Aar har leveret Svineblærerne til Panto-

mimetheatret, hvad han er bleven ved med for Humørets

Skyld, efterat han havde slaaet sig paa hvide Varer alene, og det

er jo et ganske ejendommeligt Træf, at hans' Jubilæum netop

falder sammen med selve Tivolis, saa ban haaber jo ogsaa paa,

at højere Vedkommende vil paaskjønne det, De kan jo nok

tænke Dem, at vi overlader til dem selv at bestemme, hvad

det skal være, men vi har ellers tænkt os, at han passende

kunde blive Kommersraad nu og saa Etatsraad, naar han har

leveret Blærer i. femogtyve Aar, og saa kan de jo selv afgjøre,

naar han skal have Ridderkorset, og vi er allerede temmelig

sikre i vor Sag nu, for saa, vidt som W a t t har lovet os det,

og Watt og gamle V o l k e r s e n skal nok være Professorer,

hvad de længe har trængt til, fordi de jo skal regere over

saa mange andre Professorer baade i Musik og den højere

Magi, og T h r a n e , som jo staar for Pengene, skal have Digter­

gage paa Watts Vegne for alle de Digte, han har skrevet, og

det er rigtignok et stort Tab for Dem, søde Eru Schrøder, at

salig Schrøder ikke oplevede dette, for ellers kunde der maaske

ogsaa være faldet en lille Titel af til ham, for Exempel

som Kammerassessor eller Krigsraad, for han har jo været

en god Støtte for Tivoli og særlig for den lille Beværtning

nede ved Pantominetheatret og skaanede sig aldrig, saa det

er jo ærgerligt nok, at han skulde gaa væk, før han kunde

høste Lønnen for sine Anstrængelser, men paa den anden Side

vilde han jo ikke have været saa god en Støtte, hvis han

havde skaanet sig saa meget, at han kunde have blevet ved

at leve lige til nu, og saa kan De jo trøste Dem med, at saa var

han alligevel ikke bleven hverken Spisekammerraad eller Krigs­

assessor. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffen.

Før Reklametæpperne gik op.

(Dør afholdes extraordinær Generalforsamling' i Revueforfatterfag-

foreningen. De fire i Øjeblikket mest vittige Medlemmer er til Stede. Som

paatvumren Dirigent fungerer Censor V ilh elm Møller.)

D i r i g e n t e n : Vær saa artig,

læg ud, mine Herrer.

As s e l : Da vi nu er bleven

flere om at ryste Grisen, maa

vi jo have visse Regler at

fremtræde efter.

De Herrer

Debutanter vil vel indrømme,

at det er A n t o n og mig, del­

er den rigtige Sæbekælder, og

derfor billige, at vi paa Plakaten

kalder os de to begavede — hvad

jeg vilde sige, de to bedagede

( An t o n nikker i Tilslutning).

A r c t a n d e r : Saa toreslaar jeg, at vi andre kalder os de

to immer grønne ( B r ø n n u m smiler beundrende).

D i r i g e n t e n (legende med Blaakridtstiften): Hvis de

Herrer gjensidig ikke føler sig stødt paa Manchetterne over

disse Betegnelser, kan jeg lade dem passere. Men kan A s s e l

og An t o n være tjent med

101

’ Fremtiden at sætte sig selv i

Fortid ?

An t o n : Jeg kender flere, der ikke længer hører »Nutiden«

hl ( As s e l henkaster: Den kunde schgu F r e d e r i k tournere).

Blot

som

D i r i g e n t e n : Det bliver en blaa Streg ( An t o n :

ikke alle vore Brandere gaar ins Blaue hinem).

B r ø n n u m : Hr, Censor, er det ikke tilladt at gjøre

Halløj med Kammerherren?

D i r i g e n t e n : Nej, det er noget, Ed v a r d søger Monopol

paa ( As s e l nynner: 0 Edouard, o gid Du kunde", . .).

A n t o n : Kunde Hr. Censoren ikke indføre biaat Stempel

i Steden for blaat Kridt ( B r ø n n u m : Bravo, saa kunde alt

K y d e t i Daarskabsteatret blive stemplet).

D i r i g e n t e n (stemplet): Ingen Vittigheder!

A s s e l : Heller ikke i Revuen?

D i r i g e n t e n : Helstikke. I alt Fald kun saadanne.

Publikum ikke ler ad.

A r c t a n d e r : Aa, jeg havde ellers en om Smi t , som

Yar saa udpræget grinagtig (Ant on: Det skulde aldrig være

min fra i Fjor — prøv, hvor meget Du kan laane paa den).

D i r i g e n t e n : Sm i t maa der paa ingen Maade gøres

Grin med. Det smitter.

As sø l (nynner): Stig heller a . . .

D i r i g e n t e n : Her maa ikke synges upassende Viser.

As s e l : Det mener jeg og Julie med.

D i r i g e n t e n : For Resten maa jeg sige Dem og Julie

( An t o n kæler møllemfornøjet for sine Ansigtshaar) — Dem

og An t o n , mener jeg, at Deres Revue ikke har gjort mig ret

mange Knuder. Jeg kan notere en kærkommen Besparelse af

Stiften. Det er jævnt skikkelige Vittigheder af dem til otte

Øre en Snes (Assel og An t o n falder i Begejstring hinanden

om Halsen).

B r ø n n u m : Saa er til Gjengjæld v o r bleven rigt illumineret

( A r c t a n d e r nynner: Op med Stiften, Villemand).

D i r i g e n t e n : Det har været nødvendigt, rnino Herrer.

Højere Vedkommende har anmodet mig om at have on

Blaastift paa hver Finger, og desuden forefandt jeg saa megen

Radikalisme og saa mange Sexualiteter, at jeg har maattet

holde to Havøkarlé og en næsten udlært Malersvend i stadig

Aktivitet med at beskære og stryge ( An t o n nynner: O

Fødeland, hvad har Du tabt).

A r c t a n d e r : Vi maatte jo sikre os Bifald hos den store

og den lille »Politik«.

D i r i g e n t e n : Nytter ikke. Hvad jeg strøg, det strøg

jeg ( As s e l : Gaar det ikke strygende). Mødet er hævet.

As s e l og A n t o n : Farvel, Reiersen!

A r c t a n d e r og B r ø n n u m : Maa vi trykkes?

Ingen Kunst.

— Det er storartet! Nu har Lieutnant

Ga r d e gjort et større Kunststykke med

en Tourné paa Isen inde i Grønland, og

det oppe ved 62 Grader nordlig Bredde!

— Er det noget at tale om? Her nede

paa vores sydlige Bredder er der saa mange,

der kommer paa Glatis, og det bare, naar

de er kommen omkring de 8 Grader!

Abonnement

paa „lEP-uikri4 tegnes paa

Bladets Kontor, Hovedvagts­

gade 1, i alle Boglader

paa alle Postkontorer.

2 Kr. Kvartalet,

Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.