S_Puk_1893

1 4 7

Velgj ørenhed.

— »Politiken« er dog lige godt den barm

hjertigste Samaritan i Norden. Nu har

den jo givet sig af med en Indsamling

til . . . .

— Er det til en ny Jordmoder, der er

»bleven hæftet?

— Nej, det er til Fordel for de for

ulykkede Pionerer.

— Naa, er det dem, der er indstillede

til Kongens Naade og »Social-Demokraten«s

Barmhjertighed ?

— Akkurat s'gu!

— Ja, men saa er det da ikke saa underligt, at Hørup

paatager sig at samle ind til dem; der blev jo ogsaa samlet

ind til ham, da han sad i Portemenixen.

— Det er ganske rigtigt; men saa er der dog den Forskjel,

at her er det Martyrernes Koner, der skal have Gavn af

Indsamlingen. Da der blev samlet ind til Hørup, var det

»Martyren« selv, der fik Hædersgaven, »Politiken«s Cohner fik

s’gu inte noget af den.

M jn jtm m er befommen f|at, entfernt »on bem 9iauf#en unb

©obett ber SRenf#en. ©oUte ber 911te aber bacon leben, bann

toarb er baé rerne © #etn unb 93ein. ©toren totr btefel riiljrenbe i

gam tltenfttllebenlftucf n i# t, lieber ©ermane, unb geljen t»tr

licber metier.

©er tøippobvotn ift ber 2Bilfeuf#aft

gerøibmet nnb jtnar ber 9llter#urnl«2B ilfenf#aft. § ie r bat ber

alte © djum ann altrøm if#e SBettrennen »eranftaltet m it ©lejanten

og §t»pobrøm ebaren, unb b al alte

Betf

ftngef#iff tøar au #

f)ter aulgefteflt ober »ietmefjr eingefteltt, bei»a#let »on einent

alten St'ontrollor, ber mie ein graufamer SSteifjfiug bie 5Befu#enbeu

feranbgef#attete fur fum funbjtøanjtg D eren, toarum b al D rt

a u # fefjc gefur#tet uttb obe mar. SWun foll b al alte aufrtnnlt#e

©t»olt beim gub tlaum ljter f)ergeftellt merben.

©rinfen mir

einen alten © arllberger auf feiner ©efunbtljcit.

5) ie ^ r e g a t t e .

©inb

©te miibe »on ©eorg unb

©art S u m ft ab t unb tøiin*

f#en, bafl bie ijSfeife einen

anberen

S aut

befommen

tøiirbe? SBoljlan, lieber ©er*

m ane, lalfen u n l in bie

fjregatte geljn. § ier refibirt

nebft bem Slbmirale ©Ijor

S e n f e n ber a u # tøte gelb*

berr unb ©eneral a u l rnelp

rerat © # la# ten

befannte

S i a u | a u . ©r fiføt ba unter bett jungen Somen mie ber

§ e rr 3 ian |au , ber »iele

Qufyre © treftor bel © argel" gemefen unb fi# a ll ein feljr

fatgfdltiger 9®etfenbi#ter gemefen, ift ber berufjmte 93erfalfer

ber ,,© augeni#i!ftiegen", eine 8lrt 33olfllteber in ® ef#m a# mit

ben Siebern ber alten beutf#cn SDlhtnefdngern.

ber ®ajiite

ift tøoljl »tel © ef#rei »on ben © ef#reim db#en aber n i# t menig

Solle, benn oft ift bie Saft fo ftaubenbe »oli, bafl felbft bie

^ublifiimm er a u # »oH merben, unb bann gafft fi# ber ©_l)or

Sfenfen, benn bann mirb »telel 58ier geirunfen, unb b al ift fetn

©pecialitat. SB enntøtr aber fein S ier getrunfen Ijaben, nefjmeu

mir u n l bann in 9l#t, bafl mir n i# t bie fffregatte bel ©Ijorat

mit feiner 93abeanftalt »erme#flen unb l)ier in l SBalfer gefjm

©eljen m ir lieber bie geuertøerferet bel 9 3 u f# ’l, unb golfen mir

bann gu §aufe, benn barum finb mir ja einige, b al mir n i# t

meiter artl auf bie SSefterbrude mollen unb bie 9ta#tbemirtfyungen

folbext mollen mfigen.

Fra Puks Invalidskjalv

Lad kun Folk i Kongens Have

Flotte sig, som de kan bedst,

Puk

vil derfor ikke lave

Nogen skarp Protest.

Dog kan sagtens ud man regne,

At han vil paa sine egne

Stakkels Invaliders Vegne

Ogsaa holde Fest.

Hø r u p maa vi først ha’e gavn et

Og fornøjet, eftersom

Han dog først med Kælenavnet

Lirekasser

« kom.

Men i Slag mod Vælgermassen

Han som saaret blev paa Pladsen ;

Nu maa selv med Lirekassen

Staklen vandre om.

H—g

, som er Evropæer med

Revent Skind, blev aabenbart

Trods sin Slagterkniv i Ærmet

Heller ikke spart.

En man gav ham i hans Krukke,

Saa vor Invalid maa sukke:

»Jeg laa slagen som N i e l s B u g g e

Midt i Middelfart!«

H e r m a n B i n g har ogsaa Rollen

Reddet sig som Invalid;

Brændende som Protokollen

Var hans Aand i Strid;

Men, da selv han kom i Ilden,

Blev det til hans Vandgang Kilden:

Næsten li’esaa død som Silden

Bragtes han herhid.

Selv J e n s Bu s k blev nær forlenet

Med en værre Skramme, da

Det var lige ved, at »Benet«

Skulde sættes a’.

Derfor

Puk

sin Skærv leverer,

Naar de ham infamt kasserer,

Og paa Træ-»Ben« han trakterer

Sin Harmonika.