147 / 325
143
T T : n , d . e r L o v e n «
Å k, Kjøbenhavn, hvad har Du tabt?
Hver gammel Censor sover,
En ny, til Sorg og Kvide skabt
Er bleven sat derover.
Selv Ferd’nand S c h m i d t knap drukne kan
Sin Sorg i Ravnsborgs Øller,
Formedelst denne Hustyran,
Der hedder V i l h e l m Møl l e r .
Ak, denne Møller maler M e l
b y til Semoulevælling,
Selv S g a n a r e l hans Rødkridt hel
Og holden gjør til Skrælling,
Begaar paa Morskabs-Scenens M oh r
Justitsmord og med Køller
Slaar ned ethvert naturligt Ord:
»Maa i k k e t r y k k e s ! Møller.«
Ak, naar selv Sm i t nu bliver smidt
Til Hest ud af Revuen,
Er det med Resten lige fedt
For Schmidt og hele Byen.
Selv Kammerherren er Tabu,
Naar man ham rører, Krøller
Paa Næsen Censor slaar saagn, —
Tak skal De ha’, Hr. Møl l er .
Ak, just i denne Trængselstid
Revue at renovere,
Det er en højst usalig Id,
Der hviler tungt paa Flere.
Snart kun Revuen handle kan
Om anonyme Bøller,
Mens strøget bli’er hver Gentleman
Af »Embedsmanden« Møl l er .
Ak, som et Møl er Mø l l e r jo,
Der hærger uden Naade,
Langt bedre var det dog min Tro
Saa paa den gamle Maade.
Ak, nu er den Tid jo alt fjem,
Til Graven vi den følger
Og har saa kun et Stryge-Jern,
Som hedder — V i l h e l m Mø l l e r .
Utidig
Flothed
beskylder E d v a r d B r a n d e s Ri i s
K n u d s e n for. Heldigvis har han selv fundet et Middel
derimod. Han tog jo sit Stykke tilbage.
^
Amager?
C h r i s t i a n K r o g h var forleden ude at søge
efter E r i k S k r a m i en Afkrogh paa Amager. Naturligvis
var det ikke d e n Erik Skram, hvis Stykke spilledes derude.
Hvor kan nu ogsaa Krogh tro, at Am a l i e vil have sine
Stykker spillet en Søndag paa Amager?
Nedsat.
Det norske Storting, som en Tidlang har moret
sig med at nedsætte Kommissioner, har nu paataget sig den
Kommission at nedsætte Kongens Gage. Mon Allerhøjst-
samme nu vil divertere Normændene med alvorlige Forestillinger
til nedsat Pris!
De onde Veje.
Panoptikon vil i den nærmeste Fremtid
faa en Nyhed, der sikkert vil drage Folk til Huse. Det er
en Fremstilling af, hvorledes Hø r u p først forsøger at faa
H e n n i n g J e n s e n afsat til det salig »Morgenblad«, der
nægter at modtage den kostbare Gave.
Derpaa ser man ham mellem Socialdemokraterne, hvor
han fører et syndigt Leben med W i i n b l a d e i Haaret, men
tilsidst løber han sin Vej og vender tilbage til Arnen i
I sidste Tableau ser man ham i Pension hos B l u h m e
paa Nøriund, hvor det endelig er lykkedes Hønip at faa ham
anbragt, men en Kon-espondance i »Politiken« antyder, at hans
Forbedring ikke er endelig, og at han snart igjen vil vende
tilbage — paa de onde Veje.
Abonnement
paa
„3P-u.ls:“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
Q)
Hermed følger et Illustreret Annonce-Tillæg.