143 / 325
139
-------------------------------- su'-ÉX^-——:-----
Vi kan jo da ikke ligefrem gaa hen og spille et af Edvards
egne. Og er han saa ikke tilfreds endda, saa maa Bor cl i s eni us
virkelig klapse ham. Hvad sidder han ellers i Theaterkommis-
sionen for?«
Saa antog vi Høibergs Stykke, sagde til Emi l , at han
maatte huske at vande Nerierne, mens vi var borte, lagde
Nøglen ind til L e h m a n n i Portnerboligen, og saa rejste vi.
Men se, om Edvard kunde dy sig. Han skrev sin aarlige alligevel.
Borchsenius h a r været der i »Dannebrog«. Men det hjælper
ikke. Nu har jeg skrevet til R o b e r t og O s c a r om at sætte
Edvard i Sommerromanen. Det kunde dog være, at der trods
hans Forvorpenhed endnu var noget, han havde Respekt for.
Jeg veed nu heller ikke, hvorfor de ikke ligesaa godt kunde
gjøre ham til Censor ved Nørrebro eller Morskaben i Stedet
for Møl l er , som jo alligevel ildte gjør videre Fortræd. Men
det er lettere at være bagklog end forklog. Vi bliver aldrig
af med Edvard, det h a r jeg sagt til Kammerherren, og nu er
han ogsaa forberedt paa det.
— — — — Han sidder inde ved Siden af og drikker
noget køligt.
Theaterkatten.
^ Blod og
1
Penge.
(M el.: S e jla d s e n , lian sad .og spiste Boghvedegrød.j
Sikken en Glæde der blev i Berlin!
Kejserens Hærlov blev dog en Rosin
I hans Rigsdags Pølsesnak,
Og trods mangt et Ve og Ak,
C a p r i v i lykkelig og vel til sidst i Land den trak.
En Militær
magt grundes her,
Som ganske
De franske
Af Marken slaar,
Hvis blot man faar
Kohorden
I Orden.
Var Faren overhængende,
Til Fryd nu stemmes Strængene;
For til Reformen mangler man kun — Pengene!
Børsen og Brændevin og 01
Skulde nok egentlig klemmes for Sølv;
Men en Tysker nødig gi’er
Forhøjet Skat paa »Bier«,
Og, skatter man hans Snaps, det bliver ingen billig Svir.
Og skal hans Børs
Mod Mælkekøers
Vanskæbne
Sig væbne,
Saa vil snart hver
En Aktionær
I Landet
Ha’e bandet
»Den nye Kurs«, hvor Siirerne
Til Faldet satte Spirerne,
Og saa er Pokker løs i Børspapirerne.
Kejseren rejste — dog ikke Laan —,
Hist saa man Hælen, og her saa man Taaen,
Imens han Livet nød
Og paa Østersøen flød,
Hvor ligegodt for sit Besøg Bornholmerne han snød.
Nu skal i Land
Man se, hvordan
Som Kejser
Han rejser
Fornøden Mynt;
Thi denne Pynt
Maa klares,
Bevares!
Han kommer nok til »Hægterne«.
Hvis Folke-Rets-Forfægterne
Blot ogsaa siger »Amen« til Projekterne.
K jøbenhavns Forskjønnelse.
— Naa, har De set, at det monumentale Springvand paa
Amagertorv endelig er blevet opsat?
— Nej, er det virkeligt?
— Ja, til en Gang i Fremtiden, naturligvis.
VS