174 / 325
Transpiration og Inspiration.
i
eJ
ens Solens brænder løs saavel paa Yen
Som Fjende, saa til sidst de arme Stødere
Misunder selv de rene Yenstremænd,
Thi deres Hjerner blive næppe blødere,
Kan her dog findes et bevinget Ord
For dem, som duer og ikke duer i Nord;
Thi begge Parters Hjernekister rummer
Kun denne Tanke: Puh, hvor den er lummer!
Ja, den er lummer i det ganske Land,
Hvor Fluerne forøger Livets Sorger,
Og Godtfolk med den koldeste Forstand
Forvandles paa en Studs til Svedenborger.
Kvægsølvet steg i al Gesvindighed,
Men 01 og Sodavand gaar villig ned;
Endog J e n s Bu s k og Tordenen forstummer,
Saa ingen tvivler om, at den er lummer.
Med Nød og næppe Landet sagtens undflyr,
Hvad Yarmen ellers gjemmer i sin Favn,
Helt sunde Byer er langtfra vore Sundbyer,
Og der er Kolera i »
København
«;
Med slig notabel Gjæst i
Perspektiv
Det giver et Klo-Sæt i manges Liv,
Mens Magistraten nyder tryg sin Slummer,
Og Byen brummer: Puh, hvor den er lummer!
Men, ser man ud af sine egne Yinduer,
Om Ørene man bliver dobbelt hed:
I B omb a y tærsker Muselmænd og Hinduer
Hverandre flinkt i deres Ansigts Sved.
Blot Islams Sønner slagter et Par Køer,
Er strax Braminerne i Krigshumør,
Og, naar en Hindu ved Moskeen trommer,
Finder Profetens Børn, at den er lummer.
Selv T r i p p e l a l l i a n c e n har det hedt,
Skjønt den paa Tolden ingen Fløde skummer:
De f r a n s k e Yalg er allerede svedt
Aldeles ud af hver en Publikummer.
Alting udvider Yarmen i vor Tid
Undtagen H e n n i n g J e n s e n s Smule Yid;
Naar han i »
Politilien
« gi’er sit Nummer,
Udbryder Læseren: Puh, den var lummer!
l i e p m f e r
flir
35euifd)e, bie natf) Sfopenfjageu mfen ttterben tøoffen.
2 )ag n e u e fR a tljfja u g 2)ag
neue fRatljliaug ift fdjon etn alteg
gtatftøaug, betm ungeadjtet eg
notfj nid)t gur UBelt gefontmen
ift, tjat eg bod) fdjon oiele S a b re
. 7 auf bem ffkfner ejiftirt.
2>ie
f
SØiagiftrat ift aber fo pietdlgooll,
r U U Y i ^ .
- o - i -
....................... .-
i
^ n^ t
&e(Iuemeit
f g f f | fann, bag alte fRatljfjang gu
oertagfeti, too fte fid) fo fange
fo tannibatifdj moljl befuttben
Ijat unb baruttt tttufg ber Slrtitett
f f t c u r u b batnit toartcn, eg aufgufii^rett. $ a £ mirb ^errlid^,
toenn eg eintnal aufgefiifjrt ift. Sfielleidit unfere Mnbec eg gu
fetjen befommeni
© tnb
©ie nttibe oon ben SSertuftungen ®openf)ageng unb
tuotten ©ie and) ettoag oon ber munberfdjbnen Statur feljen unb
ettoas frifefje Suft gietjen,tieber © erm ane? $ a n n ioolten mir
auf bem © tridje tøagieren geljen. golgett ©ie m iti
25e r S t g f a tt .
©ie tjatten
t
^
oietleidjt ni(f)t geglaubt, bafj mir
t)ier im bofjen fo rb e n fo fort«
gefdjritten todren.
§of)
0
, mir
fotgen m it ber 3 eit, unb toir
(jaben fdjon nid)t n u r 2tgfatt,
fonbern audj elettrifdjeg Sidjp
unb bie SBiirgerreprdfcntation
^ '
tjatte ung gar SBagferflofetten
4
^
gugebadjt, aber ber SDlalermeifter
S e n f e n fefcte fidj bagegen, meil eine joldje SSerfeinigung gu
ariftofratifd) toar unb bbfe 931ut bei ben 2trbeitern fe|ten Ibnnte.
Slud) auf bem Sfgfalte føaren toir, m ir legen n u r ein fleincg
© tud jebeg britteg Sabjr, unb fo ift bigtjer nu r bie Øfterfiragje
unb bie ^aufm adjerftragfe belegt morben. ® enn bie SJiagiftrat
meint, bie SBeOblfentng fei nodj nidjt reif gu einer fo rabifalen
SSeranberung, unb barum nttifje m an fie allmaljlidj baran gerøMjuen ^
Slber in etma tjalbfmnbert S aljren tonnen m ir oietteid)t fjoffen,
alle |>aubtftragfen agfaltiert gu feljen. 2fber bann ru^en mir
mafjtfdieinlidj auf bem 2Igfiftengtird)f)ofe. Sagfen ung n u n bag
Seben unb bie fftaturfdjonijeiten beg Slgfalteg geniefjen.
&ier