S_Puk_1893

fefjen ©te auf etnem 58rette SttlcS, tnafj trn fo rb e n taugt,

perfamtnelt. § ie r prom em rt ber Dperajanger g r t e b r t d j SB rauit

feine tøagnerfdje $elbenfdjijnf)ett, ba franjbfijdjer 9 3 e r e n b f e n

fein europatjdje;? elcganteå Stngug, j£)ier fieljt utatt bte ©pttøen

ber Slriftofratet unb ber f$Iutofratet in ©fdjett, unb tuer nicfjt

perfoTtXid^ ba ift, ben feljen ©ie in © ie f e å genftern auågeftellt,

tuie

33. ber baniftfie SSt)rort, iJJ e te r S ta n f e n . 28a3 madjen

©ie ba beim 2fu31jangåfif)ranfe be3 fotografen, tieber © erm ane?

9Xdt>, nelfnten ©ie ftd^i in Sldjt, eå finb bie 58ilber ber © X jo rto tte

S S te lje unb ber © n tm a 3? i e l fe n , bie in alten 9Xu^f)ang^-

fdjranfen fjcingen, tuie bie |>eilgenf)itber im ©iiben.

SSertieren

©ie ntcfjt if)r §er§, tieber ©ermane, nnb gefjeit tøtt tieber tneiter.

K V Æ e lle m . I E 3 r ø d .r e .

D e t er nu for Resten grumme trist,

At sligt her i Verden kan hænde.

Naar det blot er muligt, man veed ej til sidst,

Hvordan det hele skal ende.

R o b e r t og As s e l , af samme Blod,

Af samme Stamme, af samme Rod,

Ved samme Blæksort opammet,

Har Krigens Dæmon optlammet.

Som tvende Tvillingeknopper de sad

Paa S e c h e r s blomstrende Stamme,

Naar: Assel var vittig, var Robert glad,

Og Assel selv var det samme.

M a d s e n og Me l b y stod dem bi —

Som Assel vist sagde saa aandfufdt: vi

Er sammen med disse M.

M.er

Et Firkløver af H. & M’er.

Robert og Oscar var S e c h e r s Lyst

De langø Agurketidsdage,

Assels Revue var B o r c h s e n i i Trøst

Mod Brandesianismens Drage.

Assel en Præmie-Forretning drev,

Robert for Liniebetaling skrev,

Assel besørged Komiken,

Robert Musik-Kritiken.

Ak, hvordan kan da Blodets Røst

Saadan paa en Gang forstumme?

Hvor kan i slig en gruelig Dyst

Brødre sig fjendsk formumme?

Melby og Assel satte — o fy! —

Oscar og Robert i deres Revue,

Selv de til Straf for Chikanen

Kom saa i Sommerromanen.

Broderkrig mellem slige Mænd —

Den er i Sandhed alvorlig,

S e c h e r føler sig ogsaa ved den

Næstendels ganske daarlig.

Hele hans Redaktion er snavs,

Striden for den er en dunkel og tavs

Skrækkelig Præmiegaade. —

Nu »Dannebrog« stander i Vaade!

Sommerens Fænomener.

Agurkesalat.

Nydes især af »

Politiken

« paa varme Sommerdage. Til

beredes bedst a f H e n n i n g J e n s e n . En enkelt Spalte af ham

er ligesaa vanskelig at fordøje som flere Blade fulde.

Er, naar den stammer fra hans Pen, temmelig overmoden

og spiller i det rødlige. Kan dog ogsaa undertiden være grøn

og umoden og kaldes da »Vers«.

Antager undertiden en sort Farve og kaldes »Theater-

betragtninger«. Minder i saa Fald om Asien og dufter af

Hvidløg. Meget vanskelig at fordøje.

Gjør sig til af at være hævet over Hofnyheder. Serveres

dog i temmelig vidt Omfang, naar der er Russere i Byen.

Spiller ofte i alle Regnbuens Farver og kaldes da Farve-

digtning.

Trives ikke i Tivoli, derimod af og til i Privatlivets Fred,

hvor den kan blive temmelig pebret. Spises i raa Tilstand af

tudende Hunde, der dog gjerne stikker Halen mellem Benene,

naar de faar paa Tuden.

X j o g ' o g ' r i f .

M ed mig begynder al Protest,

Det veed det rene Venstre bedst,

Selv om det til sin Skræk erkjender,

At E s t r u p altid med mig ender.

Hvoraf saa Guldkur end bestaar,

Gjøntagne Gange mig du faar.

Hvis jeg var fler, og vi var

Gjør vi vor Ejer vel til Mode.

3, 2, 1

Tidt Ti e t g e n . har et saadant gjort,

Men ikke altid lige stort.

1, 2, 3

Skjønt ikke fyldt endnu et Aar,

Attest som l o v e n d e jeg faar,

Skjønt, snurrigt nok, det i miD Rolle

Er Publikum, som bør mig holde.

Vi)