198 / 325
I Folkehjertet brænder Luen
For Tiden baade svagt og smaat,
En Yenstrespids er mod i Huen,
En anden gal i sin Kalot.
Kun af og til en Folkefører
Imellem Vælgerne slaar ned
Lig So f u s Hø g s b r o og afslører
Sin »velbekjendte Sandhedskærlighed«.
Thi samme noble Statsmand farer
For Tiden rundt fra Dag til Dag
Og trøster sine Vælgerskarer
Med et »historisk« Foredrag:
Om hvad Fyrst Bismarck har præsteret,
Han gav sin .Valgkreds en Besked,
Som tydelig har illustreret
Hans »velbekjendte Sandhedskærlighed«.
Han paastod skam, det var notorisk,
At det Utrolige var sket:
At B i sma r c k for hver »provisorisk«
Kjønt om Forladelse har bedt.
I Sex-og-tres han, trods de trende
Haar, krøb til Korset og fik Fred.
— Paa den Oplysning kan man kjende
Den »velbekjendte Sandhedskærlighed«.
Herom Historien har berettet,
At B i sma r c k s Landdag, Rad ved Rad,
Pænt for sin Hægten af Budgettet
De trende Haar om godt Vejr bad;
At det er noget, som Verherret
Og desforuden hver Mand veed,
Generer ikke stort, des værre,
Den »velbekjendte Sandhedskærlighed«.
Paa So f u s Hø g s b r o e s Folkedomme
Man ser, han er en gammel Ven
Af ham »med Slesvig i sin Lomme«,
Der dog kom ikke langt med den,
Mens Hø g b r o e s rørende Geschichte
I Vælgerfolket villig gled.
— Det vil saa grumme nødig svigte
Den »velbekendte Sandhedkjærlighed«.
Kvartalsbrøl.
»København« er misundelig paa »Aftenbladet«.
»Aftenbladet« havde nemlig en Nyhed om en Mursvend, der var
styrtet ned og havde slaaet sig ihjel, og nu opdager »København«,
at han hverken er Mursvend eller er styrtet ned eller har slaaet
sig ihjel. »København« selv havde aldrig drevet det videre end
til i det højeste at slaa ham halvt fordærvet.
Et Blad af Laftsejladsens Historie.
Ma d s J o r d e mo d e r ma n d . Goddav, Kresten Smed!
K r i s t e n Sme d. Goddav, Mads Jordmormand.
M
der
noved nyt?
Mads . Næ, ded æ der saa-aa si’e itte. Ded æ en sløj
Tid mæ Pragsis. Men i Høstens Tid har Folk jo osse hat
an’et aa ta vare end som aa liggesig A’kom te. Nutænker
jæ, ded sku gaa lidt mere samvittighedsfuldt.
K r i s t e n . Ded ka’ der være noved i.
Mads. Jæ gaar ellers aa spekkelerer paa, om itte ded
ku’ være formelstjenlit aa sla sig paa denne saakaldede Luft
sejlads eller Anderonierotik, som a di kalder ded paa Tysk.
K r i s t e n . Ja — hæ — se, ded æ ded jo itte saa let
aa ha’ noven Mening om.
Mads. Næ, Du ka’ natyrligvis itte ha’ noven Mening om
’ed, faaded a' Du itte æ viddere videnskaveli anlagt. Men naar
a’ man er vant te aa værke'i et højere Kald, saa kommer man
jo te aa tænke li’som noveddyvere over di Dele osse.
)
Kr i s t e n . Ded ka’ der værenoved i.
Mads. Ja, aa saa æ der osse den Lighed mellen en
Luftskipper aa saa en Jordmormand, a’ naar bare Nedkomsterne
æ go’e, saa gaar Faarretningen osse godt. Ded æ jo ded, a’
ded kniver mæ’ faa denne saakaldede J o h a n s e n i Kjøbenhavn,
faaded a’ Polletiet staar nejenunder aa gjenner ham væk, naar
a’ han vil sla sej nør, hvor a’ han itte har Lov te, saa a’ han
maa blie oppe i Himlen. Men naar a’ ded nu drejede sej om