194 / 325
Paa hofmusikalsk Forlag.
Lille En n a , stor Musik,
H e n n i n g s med sit skarpe Blik
Hans talen t opdager
Og frem for Lyset drager.
Det var nu ganske sikker temmelig
Smukt, og Enna burde være taknemmelig;
Det jo Krediten ikke svækker
At anses for lækker af en slig Eorlægger.
Ak, men Verden som bekjendt
Er jo ikke stort bevendt,
Særlig i Taknemmelig
hed ej meget fremmelig.
Se, da nu Enna paa det tørre det ka’de,
Vilde ban Hofmusikken forlade,
Og nu, da han mærker, han trækker,
Residensen til tysk Eorlægger forlægger.
Ak, zu Leipzig vvar ein Mann,
Tysk og syndig var nok han,
Enna, den forlorne Søn,
Lyser han i Kuld og Kjøn.
Hennings bedrøvet udraaber: »Ak Enna!
Er det min Løn? Min Søn, hvad er den a’?
Kummer mit Sind bedækker,
Naar Du lægger Dig ud med Din gamle Forlægger«.
Med en lille lin Kontrakt
Hennings havde Grunden lagt
Til et Venskab uden Kiv,
Voxende for Død og Liv.
Ak, men den Enna kan ikke forstaa’et,
Flænger han grumt i Kontrakten har flaaet,
Tørst efter Vinding hans Venskab stækker —
Og saa var det, han gik til en tysk Forlægger.
Saadan hos K l e o p a t r a
Kommer tidt man snavs derfra,
Er man, som An t o n i u s var,
Der ej ondt bedrevet har.
Slanger ved Barmen man ikke skal nære,
Paa deres Venskab man ikke kan tære,
For, lægger man Vind derpaa, knækker
De selv en driftig Forlægger.
Landmandsliv.
Paa Professor R i i s - K n u d s e n s Avlsgaard
i Jernbanegade er nu foruden forhenværende Forvalter
B r e d s t r u p, der er Administrator, forhenværende Propritær
H e i b e r g bleven ansat som Seeneinspektør. Theatersalen paa
tænkes i den Anledning omdannet til Trommesal, men derimod
er det tvivlsomt, om Magistraten vil gaa ind paa et Andragende
om at flytte det nye Halmtorv tilbage til det gamle Halmtorv,
hvilken Foranstaltning dog sikkert vilde være heldig, da Land
mændene saa kunde lade deres Læs holde udenfor, mens
de var inde og besørgede deres Forretninger paa Theatret.
Imidlertid bar Landmandsbanken, for at støtte denne nye
Agrarbevægelse, opgivet alle Tanker om at sælge Dagmartheatret.
De franske Valg
har affødt et Par Dueller paa Kaarde.
Ingen af Duellanterne har dog faaet farlige Saar. Skulde det mon
komme af, at vedkommende Politikere ikke stikker rigtig dybt?
E
ja
F e d e k a l v .
Puk
var med til at spise
Fedekalvesteg forleden i Inte-
gade. Anledningen var den, at
Boganis
var vendt hjem som
forloren Søn.
Indbudne var samtlige forlorne
Sønner af tidligere Aargange. Da
man skulde til Bord, ordnede
Toget sig saaledes, at hvert
Medlem af Redaktionen havde
en forloren Søn til Borddame.
H ø r u p havde, som naturligt
var, Hædersgjæsten, derefter kom G e o r g B r a n d e s med
D r a c h m a n n , E d v a r d B r a n d e s med G j e l l e r u p , og
derefter de Andre.
Efterat H e n n i n g J e n s e n havde læst Bordbøn, afsang
man nogle »Vers« af J o h a n n e s J ø r g e n s e n , og derefter
holdtes Festtalen af D r a c h m a n n , der til den Ende indtog
et fast Standpunkt paa Talerstolen. Fra en kort Omtale al
Hædersgjæstens Betydning gik han over til Moderationen,
erklærede sig for en Tilhænger af Vilhelm Beck, talte fra et social
demokratisk Standpunkt og vendte atter tilbage til Radikalismen.