190 / 325
186
_£
x
5X(
Still-I^eToen..
.er er saa roligt i Septemberdagene,
Som om det yar et ganske andet Land,
Hvis Saga har berettet os, hvordan
Det gik paa den Tid livlig nok med Slagene,
Især, naar salig C h r e s t e n Be r g kom agende
Og strammed’ op hver fuldtro Yenstremand,
Til Folk blev li’esaa røde som Zinnober
Og svor at fure E s t r up —- til Ok t obe r .
Ja, det var, hvad man kalder, gode Tider
For hver en snakkesalig »Frihedsven«;
Men, pisket af de strenge Evmenider
Er disse gyldne Dage farne hen
Og kommer aldrig, aldrig mer igjen.
— Flu er der ingen Moders Sjæl, der gider
Blot tænke paa de mange bolde Kæmper,.
Der tømte Løftets Bæger i S e p t e mb e r .
Nej, overalt vi har idyllisk Ro,
Saa selv de mest krasbørstige Ag r a r e r ,
Der farter om paa deres Dromedarer
For i en Yælgersjæl at slaa en Klo,
Har fundet højst en Yaigkreds eller to.
Som tager det »P r o g r am« for gode Yarer;
Men ellers er Refrænet paa Debatten:
I Sækken vil vi nødig kjøbe Katten!
Selv i Evropien — i I n t e g a d e —
Har man forsaget at slaa lige til;
Kun sukker dybt man over al den Skade,
De nye K i r k e r Folket gjøre vil,
Thi Overtroen driver da sit Spil
I Form af sorte Kristne eller glade,
Og, naar der først er kommen flere Præster,
Er det for sent at brygge fler Protester.
Imidlertid, selv under Havblik kan
Der ogsaa være Storm hos os i Yente,
Om end den bliver kun i et Glas Yand:
Paa Ma n d a g samles Stadens højt fortjente
R e p r æ s e n t a n t e r ovenpaa den endte
Ferie for igjen at fange an,
Hvor sidst de slap, og hænge i som Bier
Med Spørgsmaal fra Hr. P h i 1i p s e n og T r i e r.
f
%
fur
Deutfdje, bie itadj Stopenljagett reifett roerbeu rooUen.
© e r g t e t f j a f e n . SBtrijoben
23reitftragfe pagfiert, bie fiir ber
©adje ©djulb ebenfogut £aug»
ftragfe beisfett fbmtte.
tøotten
©te ftd) auf ber S a n g el t n te
ftnecfen, aber tøag ift bag, Iteber
©ermane, bie Sangelinie ift ja
ganj tøeg 1©gift n u r einige irauer-
Iid)en fReften guritd, bag ubrigeljat
berf$reibafenaufgefregfen. ©eben
©ie, tøir ftttb m it auf ben iRoten
fym
in $openbagen: — fo ein
® ing mitgfen tøir aitd) baben. SBafg fo ein fjreit)afen eigentlidj
ift unb røoju er gebraudjt tøerben folt, baf? tøigfen tøeber ©ie,
Xieber ©ertnane, nod) icb, aber baoon fittb tøir bod) beibe Obttig
iiberjeugt, bag eg ein f_ef)r nu|tid)eg unb einbringenbeg ® ing ift,
fonft batte nic^t ber fReidjgtag ifpt ung gegeben. SBortaufig
ift er n u r angufebett tøte eine fef)r abtuedjftcnbe SBergtanbfcbaft,
tøo m an bag ©enict fnecfen fan, roenn m an fid; barin tøagt.
2Bemt er aber gattj oottenbet ift, battn fbntten tøtr^ier in ftitlen
©ommerabenben geben, benn bann b °t man bier eine neue
Sangelinie eingericbtet, bie ebenfo tøunberfdjon tøirb tøie bie atte,
unb tøo m an beim Ufer febtøatmen fann unb taufeben ju ben
ibt)D.ifcijert ®onen ber fRacbtigatten, ber ®am:pffcborfteinen unb
ber © am bffcbipftoteit.
patten ©ie eitte mittcibige 3Tt>rane, licbcr ©ermane, bei
bem trauerlicben Stnblide ber nirfjt mebr bagetøefenen atten
©etøattiamfeiten (banifcf): SSotben) unb griinen 33aume? ®ag
fotttcn ©ie nic^t gettjan baben, beoor ©ie gefeben batten, roag
tøir baftir befommett baben røerben tøolten.
® ie n e u e n S R u f d e n . ©ie finb bigber n u r in ®bars
tottenburg, in bem
fjJata
beg ffkinjeg unb auf bem SDtufaum
beg ®bortr|albjen getøefen unb gtauben, bag fei
alleg, tøag tøir
oon Søfufaen baben. $eine§tøegeg! Seføt bauen tøtr ein $unft«
mufaunt auf Qfter* uttb ein Sunftinbuftrim ufaum auf 2Befter=
fcriide.
ffabren tøir fo fort, bann befommen tøir SRttfaett fiir
atte ntogtidje ®Hnftftucfe in atten mogtidjen £tuartieren ber ©tabt,
atg jum 93eifbiet ?Ølufaen fur ®unfhfRabung, $ u n ft‘93egeifterung
unb ®unfh93utter.
Unb fonten ©ie bodj nicbt gattj fatt feitt
uttb Slbpetit an nod) ein $ a a r SØhtfaen baben, bann troften ©ie
ficb I ®ag iorgfaflige $uttugm inifterium bat nodj o or mebreren