S_Puk_1893

187

<&/

Saljren ein $ a a r ©cj'ifctfjiimet tm ©turm ftraåfe gefauft fiir bem

Bufalle, bag eg ficE> © rang baju jetgen foHte, unb jcfct gel)en

bie fuItugmtntficrteCen SturmftraSfe« unb ©rang-SRanner unb

galten Bufic^t bam it, meldug 3tønen felbft bocb etiuag iHugbeute

»erftøafft.

u e u e © a r l g b e r g . ©ie

mugfen fitø beeilen, menu ©ie

atieg ©efjentoiirbigeg beobatøten

moHeu, Iteber © erm ane; bavum

nei)men mir eitte ©ftøe unb er*

futøen ben Æutftøer, an bie ©o-

mane beg SBrauer S a c o b f e n

ju fafjren.

Sftebmen ©ie Støre

©urififtøube ab, Iteber ©ermane,

benn

tjkv

ftefjen mir auf tlag-

ftftøem SBobett. § ie r mirb bag beriibmte neue Sarlgberg gebraut.

bag ©ie fo oft gelabt bat! ©ag neue ©arlgberg ift lunter bag

alte ©arlg&erg erritøtet morben, aber glauben ©ie botø nttøt,

bag lame bation, bag natø f>trtten bag biinite SBicr fommt. © anj

im © egennet! I Unb barum m irit ber SSrauer Bacobfeit autø fiir

eine eble ©atøe, menn er bafiir forgt, bag m an in ntefmeren

kafeen n u r . fein S ie r befommett fann.

©ie motften titebeitøt

lieber mafg anberg baben, troften ©te fttø aber bamit, bafg fo,

mie eg gematøt ift, ift eg botø fitøerfitø am beftem fiir 3tørem

biirftigen Seibe unb fut Støre botøgeebrte røierøotjl unfferblttøe

fo botø buvftige ©eelc.

b i e S e f u g f i r t ø e .

tpier

feben ©ie bie ibealiftøe ©eite !

i beg guten Siereg.

©ag i

©Ibptotøef ift ftøon abgelagert, j

bie $trtøe ig friftø oom gafg

i unb neulitø- Oom S ratter

angeftotøen mie b al neue 91eu

(Jarlgberger fpilgner S ier.

Unb feber © onntag banfen

bie alten pastores emeriti auf

grieberitøgberg ben S ra u e r

roeil er bafiir geforgt but, bafg

bier tein ft'irtøennufg ift mie in fopenbagen, Unb ber S rau er

ift banfbar, røeil fein H e n n i n g S e n f e n ift, b eritt „Solttifen"

oon ber ©egeneration ber ®ittøe ftøreiben fan, bie fRebaftion

„SoIitifen"g ift banfbar, meil fie Slrtiflen auf bag Oerbroftøene

©bema meibet, m ir © anen finb banfbar, bafg mir ben S rau er

baben, bei bem feitte ftømale D rte finb, unb je |t, lieber ©ermane,

ift es oieHeitøt ju b°ffen, bafg ©ie autø banfbar unb entjiicft

finb iiber ben S ra u er, bag S ier, bie fåtvtøe, bag ©Ibbtotøef,

ben S u t unb bag fleine aber bocb fo lieblitøe, malb*, fee- unb

bierumfctøtungne ©anem arf. Seben ©ie rettøt berbltcb unb geben

©ie fejjt natø Ipaufe, lieber ©ermane!

f e

’ o v

E t E e s ø g-

i Integade.

H a r I læst i H ø r u p s Inteblacl,

Eller har I hørt det

Om en rigtig nederdrægtig Ead.

Som dog inte myrded’

H ø r u p eller hans Gebriider Col i n

Og i Blodet vaded’?

Nej, han havde bare været Thron-

prætendent ved Bladet;

Ak, men alt i Tider fjerne

Blegned’ denne Lykkestjerne,

Nu som en af det moderne

Indbruds Mænd han leved’.

I den højeste Oplysnings Hjem

Gik han over Spange;

Her var han ved' sine fulde lem

Fingre, som var lange.

Og da til sit Held han netop fandt

Indgangsdøren aaben,

Listed’ han sig ind og tog galant

Plads i Garderoben,

Hvor han livsglad og fornøjet

Gav sig til at gaa i Tøjet

Paa de Dragter, som for Øjet

Her sig skønt udfolded.

Først opdaged’ samme Prætendent

H ø r u p s egen Kappe,

Som han kjendte paa, at den var vendt,

Den han vilde nappe.

Dernæst gav han glatvæk sig i Færd

I et andet Hjørne

Med at tage Maal af nogle Klæ’er.

Som var laant hos Bø r n e ,

Og til sidst vor Rokambole

Vilde P e t e r N a n s e n s Kjole

Samt en laadden Skindpels hole:

— Det var H e n n i n g J e n s e n s !

Men, som just han vilde væk herfra

Liste med sit Bytte,

Saa kom Vi gg o B e n t h e i m ind og sa’e:

»Stop hvad kan det nytte?

Hent et Par Gendarmer! Det. er bedst,

At han bliver snuppet!«

Og saa blev han trods al skarp Protest

Inte heldig sluppet.

Ingen Ting her var at hugge,

Og han maa bag Laas og Lukke

Li’esom jævnlig H ø r u p sukke

Over Rettens Pleje!