186 / 325
182
r
1
19
Hjertets Livret
eller
Ed v a r d opdager
Kammerherrens Træskhed.
E n gammel Kammerherre —
Sum, Sum, Sum, Sum osv. —
Tidt grønned sine Hoser
For Abonnine-Roser
Og for sit Publikum —
Trum, Trum, Trum, Trum.
Da Saa han til sin Lykke
Et ganske dejligt Stykke,
Skjønt tysk det var i Sindet,
Var
det dog dansk i
Skindet,
Og dets Replikker som
Champagnens lette Skum.
Skum, Skum osv.
(Et Spørgsmaal dog, om Ka u f ma nn
Faktotum, tum, tum osv. —
Som man jo har paastaaet
For Bidskenen har faaet
Sum, Sum osv. —
En lille Sum.)
En lille E d v a r d B r a n d e s —
I lj
ganske dum, dum, dum osv. —
I »Pohtiken«s Spalter
Sit lille Pund forvalter,
Mod Kammerherren grum —
Orum, grum, grum, grum.
Og næppe har fornøjet
Vor Kammerchef fordøjet
Sin Hjertets Livret, førend
Den Edvard sagde: »Børen!
»Det Stykkes Vej er krum,
»Her er et Fallesum!
»Sum, sum osv.
»Nu skal vi til at kriges —
»Bum, Bum osv. —
»Det Stykke er ej nordisk,
»Men N o r d a u s k , kjøbt for jordisk —
»Sum, Sum osv. —
»Gods — for en Sum.«
Den gamle Kammerherre —
Hm, hm osv. —
Sig dækker mod de Skoser
Bag F a 1k m a n n s Penneposer,
Imens han selv er stum.
Stum, stum, stum, stum.
»Gik der en Sum til Spilde,
»Var den dog ganske lille,
»Og Folk gik jo i Tøjet,
»Og N o r d a u det fornøjed —
»Hvorfor da være grum
»Og give Vreden Rum ?
Rum, Rum osv.
Men Edvard Striden nyder,
Som var det Mumm, Mumm, Mumm osv
Saadan kan Krigens Flamme
En Kammerherre ramme
Ak blot for en Sum, Sum —
En Hile Sum!
Sum ! Sum!
F ru Juliane Petersen:
Ja, søde Fru Schrøder, De sidder
nu her saa lunt og godt inden Døre og biyder Dem ikke
videre om, hvad der sker ude i Verden, naar De bare kan
faa Lov til en Gang imellem at lade Munden løbe ved en Sjat
Kaffe, som for Exempel nu i' dette Øjeblik, og hvis jeg var
min egen Herre og Petersen var der, hvor man jo maa haabe,
at salig Schrøder er, des værre, saa vilde jeg saamænd ogsaa
trække mig tilbage fra Verden og ikke abonnere i det KongeHge,
hvor Kammerherren jo for Resten har lovet, at der skal blive
saa ingteressant om Mandagen, hvad der formodentlig bestaar
i, at de for Fremtiden holder blaa Mandag, som de jo nok
kan trænge til, men det var det jeg vilde sige, at var det
ikke fordi, Petersen har lovet mig baade nyt Overstykke og
ny Hat nu til Efteraaret og man jo har Pligter baade mod
En selv og mod Ens Nærmeste, saa vilde jeg saamænd ikke
gjøre mig.saa megen UlejHghed for at udvikle mig og følge
med Tiden, for man har saamænd ikke noget ud af det, det
ved Vorherre, som nu for Exempel, da Kejseren skulde komme,
De kan jo nok tænke Dem, søde Fru Schrøder, at det maatte
være mig magtpaaliggende at kumme ind og tage imod ham
ved Toldboden, naar han kom, for for det første synes jeg dog,