I Forfædrenes Spor.
179
— Nu vil jo Uf f e B i r k e d a l tage sin
Afsked som Præst, fordi han begynder at
blive døv.
— Der var ellers løjerligt: den gamle Uffe
bin Spage begyndte jo med at være stum.
— Ja, men den nye Uffe vil nok saa ogsaa
tage Bladet fra Munden bagefter; ban skal
jo være Redatør af et radikalt Venstreblad.
— Saa kan du bande paa, det kommer til
at hedde Skræp.
— Ja, et Skrappeblad bliver det i alt Pald.
Koleraen 1 U tters lev !
Saasnart den sensationelle Nybed om Epidemiens Udbrud
paa F r e d e r ik s s u n d s v ej e n var naaet
København,
indsaa
Puk
øjeblikkelig, at ber maatte der gjøres noget. Han sendte derfor
strax en Reporter derud, og det varede ikke mange Timer,
inden vor ihærdige Medarbejder bavde fabrikeret følgende Referat:
Hos Moer Svendsen.
Hun boede i Bagstuen i den angrebne Kaserne. Hun
bavde selv med sine egne Øjne set, at Skrædderen oppe paa
Kvisten den Morgen havde været i Gaarden med en Hastighed
af 4 Gange i Timen, og ved hvert Besøg bavde ban haft et
Nummer af
København
i Haanden. Det var' ikke til at tage
fejl af, det maatte være Kolera. Alle Madammerne i Huset
var af samme Mening, og bun bavde derfor sendt et af Børnene,
der kunde gaa alene, ind til
København
for at tjene et Par
Femogtyveøre paa Nybeden. Selv var bun lige kommen fra
Politistationen, hvor hun havde bedt Assistenten om at gjøre,
hvad b a n kunde i den Anledning.
Paa Politistationen.
Assistenten forklarede vor Reporter, at lian havde faaet
Meddelelse om et mistænkeligt Tilfælde bos en Skrædder paa
Frederikssundsvejen, og om et Øjeblik skulde baade Politi og
Lægevogn af Sted for at internere saavel Skrædderen som de bos
ham logerende Kolerabaciller. Han troede dog ikke, at det
var asiatisk Kolera, da Utterslev ikke bar nogen direkte
Forbindelse med Asien, ikke en Gang i Agurketiden; det var
vist kun halvasiatisk Kolera og skrev sig rimeligvis fra
Stammen i Integade.
I Gaarden.
Gaardspladsen var opfyldt af et febrilsk Publikum, der
spændt paa Enden betragtede det lille Udhus.-hvor en Hummer
klo forraadte, at den usalige Kolerapatient atter havde taget
Sæde for at læse
København.
Da Døren aabnedes, foer
Befolkningen rædselsslagen til alle Sider.
Han havde ingen Ting gjort!
Ved sin Anholdelse forklarede Skrædderen, hvis Liv var
noget haardere, end f. Ex. Skrædder Holms, at han havde om
Morgenen taget Olie, men den bavde endnu ikke gjort nogen
Virkning paa ham. Paa samtlige Tilhørere virkede den derimod
saa velgjørende som en Fredens Olie, og beroligede gik enhver
til sit.
Paa K ø b e n h a v n s Kontor.
Her vidste man allerede med Sikkerhed, at der var død
en Snes Mennesker af Kolera ude i Utterslev, men for en
Sikkerheds Skyld besluttede Redaktionen at nøjes med den
halve Snes, for .i Tilfælde af, at det skulde være Løgn alligevel,
den da kunde servere de andre ti Dødsfald i næste Nummer.
___
'O
Ægtemanden Anders Christensen
blev først lukket ud af
Hullet paa Nytorv og derpaa lukket ude fra Hullet i Jern
banegade, fordi ban> havde givet sin Kone Huller i Hovedet.
Det trænger ikke til nogen Kommentar, som Sodavandsfabrikant
Sødr i ng sagde, da ban i »
Dannebrog
« skrev en Spalte Kommen
tarer til sin Selvhjælp mod Retshjælpen.
Saa rid i Skridt, Smit
i
— Hvorfor red Dr. Ø s t r u p saa langsomt
igennem Ørkenen ?
— Fordi ban studerede Sandskridt.