199 / 325
en kungeli privelegei’et Embes- aa Jordrnormand, saa ka jæ dov
itte tænke mig anet, end a’ di sku vise sej lisom lidt mere
senerøse.
K r i s t e n . Sku Du saa ha Eounen mæ, naar a Du gik i
Været?
Mads . Ja, hun ku jo kaske benøtte ded som Befaardrings-
middel, naar a hun sku yd paa længere Faarretningsrejser.
Kaske hun saa osse ku ydvide Pragsissen, saa a hun ku prag
tisøre rundt om i Landet eller i alfald i Stiftet.
K r i s t e n . Saa blev hun jo paa en Maade saa aa si’e
Stiftsjordemoder, eller Stiftsdame ka’ man vel kalde ded.
Mads . Ja, aa jæ kom te aa høre mæ te Stiftsøvriheden
som kungeli Stiftsjordemodermand. Saa blev jæ bestillet mæ
Stiftsamtmanden aa Stiftsfysikusken.
K r i s t e n . Ded ka’ der være noved i, men hvodden ve
Du nu faa lavet saadden en Lutfballum?
Mads. Ja, se, denne runde Ingredtning, som a der ska
pompes Luft i, den maa jæ jo ha en Skrædderpi’e te aa sy
sammen faa me. Aa saa denne lille saakaldte Gundolie, som
a der hænger aa diugler nejenunder, den va du vel nok Mand
faa aa ka sitte sammen. Du æ jo dov lisom et lille Støkke
a en Vovnmand. Ded ku jo osse være, a vi ku laane Præjstens
den gamle Kane, naar a vi snakkede mæ ham om ’ed. Den
ku der godt sitte to i.
K r i s t e n . Sku P saa osse ha Kaneklokker paa?
Mads. Ja, ded vilde dov lisom gjøre ded hele en lille
Smule mere festlit. Aa jæ sku natyrligvis ha Underform, for
a Folk di ku se paa mej, a ded var mej der kommenderede
hele Skidten;
K r i s t e n . Du ku ellers let falde nør aa knække Din Hals.
Mads. Naa — hves a den itte ku bære vos begge to,
saa maatte jo natyrligvis Kounen sprenge føst yd, faa Kaptejnen
æ altid den, der ska blie længst paa Fartøjet aa gjøre sin Pligt
te ded ydderste, naar a ded æ ve aa gaa under.
K r i s t e n . Saa sku jæ sgu nok passe aa være nejenunder
åa ta imod hinder, naar a hun kom anstigendes. Aa hves a
ded saa sku hænds, a Du blev deraappe, saa giftede jæ mej sgu
mæ hinder aa arvede Embedet.
Mads. Ded kom nu an paa, om Du ku fylde Pladsen
yd. Faa ded æ dov noved, der itte æ Enhver gi’et aa ded ka
itte nøtte noved, naar itte man har Kaldet te’ed.
<t)
Magistraten
har igjen modsat sig, at Kommunen giver 200 Kr.
om Aaret til Afholdsmændene, for at de skal lade ^være med
at drikke Spiritus. Paa Grund af disses store Vandforbrug
skal det tvert imod være paatænkt, at Afholdmændene for Frem
tiden skal løse Borgerskab som Vandskatteborgere.
Stryg.
»Dannebrog« fortæller, at det pantænkes at stryge
en Violin i det kgl. Theaters Kapel. Det lyder i Grunden
ikke saa unmeligt.
Embede ledigt.
Posten som Rigsdagens Bureauchef er endnu
ubesat. Grunden skal være den, at ingen af Hr. Hø g s b r o s
Slægtninge er ledig for Tiden.
Istedgade.
(Frit efter N. F. S. G r u n d tv ig .)
r
>o
r
D e t var en Mandag Aften,
Endnu før det blev Nat,
Da yppedes paa Nytorv
En kommunalsk Debat;
Da Stadens Lygter tændtes,
Saa de var knap at se,
De vise Fædre skændtes
Og brugte Struberne.
Det var om I s t e d g a d e
Og om dens nye Spor,
At udi Raadhussalen
Der faldt en Hoben Ord.
Her stred de ganske unge
Om Kap med H a g e m a n n ,
Mens Ø l l g a a r d holdt for Tunge
Sin gamle Visdomstand.
fljf'
Her faldt en Visdomstale
I Kvæld fra S o mm e r f e l d t ,
For tvende Hestes Vogne
Han kæmped’ som én Helt.
Fra J u u l og K l a u s e n strax der
Faldt Ord som Blæst i Vaar;
For Femten-Øres Taxter
Det var et Hjerte-Saar.
Her faldt Saa mange Skoser
Til Gadens Kjøreplan,
Saa Godtfolk troer, der næppe
Vil blive noget a’en,
Skjønt Billighed og Ret op
Man fik i Sagens Læs,
Som netop da kom net op
At kjøre samme Steds.
Det ingen herlig Sejer
Blev for »Betænkningen«.
I rigeligt en Time
Blev udsat nok paa den;
Men, før man endte Dagen,
Af Stadens vise Mænd
Udsattes selve'Sagen!
— Nu kjør’ ’en godt igjen.
t