231 / 325
Redaktør P i h l havde for tyve Aar siden selv fremsat
Tanken, kun skulde Pavillonen ikke ligget i Anlægget, men udenfor •
samme, og det var ikke Meningen, at det skulde være et
Konditori, men derimod et Sprøjtehus. Ved at antage sig
dette Forslag havde han ikke næret en Slange ved sin Barm,
det indsaa han nu, da det saa mange Aar efter endnu var
livskraftigt, og han vilde derfor benytte Lejligheden til at give
det en lille Straale.
Bankdirektør J o s e p h s e n advarede mod Forslaget, der
bare vilde trække Folk til Anlægget, hvilket dog ikke var
Meningen, eftersom et Anlægs største Tiltrækning var den, at
hele Byen kunde spadsere i det uden at blive generet af
andre Mennesker. Der var ingen Grund til, at de smukke
Bede skulde trædes ned, blot for at Sprutberg kunde mele
sin Kage ved at oprette et Bedested, og han vilde derfor bede
for Bedene. Desuden skulde han blot anføre, at der i hans
Ejendom boede én Konditor, der nu var i Stand til at betale
en ret antagelig Leje; ogsaa denne Mand vilde Sprutberg gaa
i Bedene. Hvis Folk vilde have noget at spise og drikke i
Anlægget, saa kunde de jo tage et andet Sted hen.
Klejnsmed F y l l e r u p havde ikke kunnet høre alt, hvad
der blev sagt, men han vilde dog sige, at Folk saamænd godt
kunde blive ved paa den gamle Maade, som han fandt var
meget god, navnlig da han personlig ikke lugtede godt, saa at
han ikke havde nogen Gene af det. Borgmesteren havde, saa
vidt han kunde høre, talt om et Tilflugtssted, naar der var
Baller i Haven, som man kunde hvile sig paa iPavserne; han
holdt nu overhovedet ikke meget af Baller i Haven, men
kunde dog bedre sympatisere hermed end med Josephsens
Forslag om at gaa i Bedene, som han dog fandt lovlig stramt.
B o r g m e s t e r e n vilde henlede Fyllerups Opmærksomhed
paa, at han vist var inde paa Klosetterne endnu, men at den
øvrige Forsamling forlængst havde forladt dem.
F y l l e r u p bad meget undskylde, at han paa Grund af
sip daarlige Hørelse havde taget fejl af Renovationen og Restau
rationen. Han havde ikke villet fornærme nogen.
Dyrlæge M e 1d r u p vilde ligesaa godt strax foreslaa, at
Sagen sendtes i Udvalg, da det dog blev Resultatet af Josephsens
Bedemandstale, og han kunde se, at Mommesen sad paa Springet
med et lignende Forslag.
M o min e s e n fandt Meldrops Forslag noget forhastet, da
man jo ikke kunde .vide, om Sagen nu ogsaa var moden, til
Udvalg. Han kunde ikke rigtig overskue den i Øjeblikket og
foreslog den udsat indtil videre.
Mommesens Forslag vedtages med alle- Stemmer mod 1
(Meldrup).
Hr. Høgsbro
har lagt sig efter at samle Portræter af frem
ragende Rigsdagsinænd. Desværre er det ikke lykkedes at
skaffe ret mange af dem i Kabinet.
T T n c L e r H a m m e r e n .
i
Kunstnerens Lod er mangen Gang
Ligesom "Vejen til Himlen trang,
At være Maler nok man tør
Kalde i Reglen en Mai-heur.
Mønten er det i Reglen tyndt med,
Naar man da ikke er en Mø n t - s t e d ,
Fører den noksom bekjendte fine
Fredensborg Oleo-Margarine.
Grumme sjældent en Maler fandt
Sig en Mæcen, som var kontant,
Men af de mal-kontante desfler,
Glad, naar en sjælden Gang en Grosser’,
Uden at vise sig alt for fedtet
Bragte et Billede paa Tapetet,
Selv om nu Billedet var lidt sløjt, saa
Var det dog nok til at leve højt paa.
Men selv en kunstbegejstret Grossist
Bliver af Kunsten mæt tilsidst,
Og, da nu Malernes Antal jo
Bliver fast daglig mere
en gros
,
Maa de i Reglen som sidste Olie,
Særlig da Tiderne er saa doli’e,
For at faa Ende paa denne Jammer
Gaa til Auktionsdirektørens Hammer.
Udsigten her er dog ogsaa graa,
Prisen, som man med Held kan naa
Her under Hammeren, er kun sløj;
Sjældent den viser sig H a m m e r s-høj.
Publikum er nu en Gang saa beskedent
(Eller, kan være, det er lidt svedent),
Anvender sjældent en bydende Tone,
Malerens Værk med Kroner at krone.
Hvad er Moralen af dette her?
Jo: vil Du male, saa lad vær’,
Skal først Auktionsdirektøren slaa til,
Sjældent Din Mønt det samme vil.
Og, har Du endelig Lyst at stille der,
Kjøb saa dog hellor de Andres Billeder,
Falder de for den bekjendte Hammer,
Faar Du dem gratis — for Prisen paa Rammer.