227 / 325
223
-v x r
T h e r k e l s e n (oprømt). Saa skal det vel være Skum?
J e s p e r s e n . Herre Gud — saa Du holder afSkum!
Ja, veed Du hvad — jeg har egentlig ikke noget imod det
kjøhenhavnske bajerske 01, men jeg synes alligevel, at det er
en Mangel ved det, at det ikke skummer saadan som vores ovre
i Nykjøbing. Men, naar Du ogsaa holder af, at det skummer,
saa skal vi skam ogsaa have det. Opvarter! To halve Bajere
med dygtigt Skum. — Naa hvad er det saa, vi skal se?
T h e r k e l s e n (gnaven). Slangedans.
J e s p e r s e n . Det er rigtigt — Slangedame! Er Slangerne
levende ?
T h e r k e l s e n . Nej naturligvis, Dit Fæ?
J e s p e r s e n . Ja, det tænkte jeg nok. Det kjender vi
fra Markederne ovre i Nykjøbing. De lader bare, som de er
det, men de er det s’gu inte. Jeg kan nu heller ikke tænke
mig, hvordan at en Slange den skal kunne holde sig levende,
naar den bestandig har Munden fuld af Edder og Gift. Bare
den kommer et Sted, hvor det ikke er tilladt at spytte paa
Gulvet, saa er den jo maustodt-kreporen-færdig-med-fyrre med
det samme. Eøj for Satan!
T h e r k e l s e n . Det er nu slet ikke saadan Slanger, hun
optræder med.
J e s p e r s e n . Naa, saa er det kanske mere af disse, der
kværker.
T h e r k e l s e n . Nej, det med Slangerne er bare et Navn.
J e s p e r s en. Ha, ha, ha — ja, sikke noget, de kan finde
paa. Hvad er det nu hun hedder, denne ægyptiske med
Slangerne? Kle — Eli — Klo — Klø — — — ?
T h e r k e l s e n . Kløopatra!
J e s p e r s e n . Rigtig! Jeg synes, jeg har læst saa meget
om hende i den sidste Tid.
T h e r k e l s e n . Ja, det er jo hende, der er nedlagt Forbud
imod.
J e s p e r s e n . Det er det s’gu ogsaa. Yar det hende, vi
skulde have set her i Aften? For saa er det bedst, at vi ser
og faar vore Penge igjen. (Tæppet gaar op). Naa, der har
vi hende nok.
Th e r k e l s e n . Sludder! Det er bare en Chansonette.
J e s p e r s e n . Ja gu er hun net. Naa, nu maa vi nok
være stille, saa vi kan høre, hvad hun synger.
K o n t r o l l ø r e n (nærmer sig). Undskyld, d’Hrr., men
den Loge var optaget.
J e s p e r s e n . Kan ikke nægtes. Men, naar vi rykker os
sammen, kan der godt blive Plads til Dem ogsaa.
Ko n t r o l l ø r e n . Ja, men Deres Billetter gjælder ikke
hertil.
J e s p e r s e n . Hke det? Det manglede bare! Ja, saa
maa vi jo sætte os et andet Sted hen. Saa er det godt, at
Opvarteren ikke er kommen med Øllet endnu. Naar jeg
tænker over det, vil jeg alligevel hellere spise til Aften hjemme
hos Dig efter Forestillingen, Therkelsen. Saa sparer vi de Penge.
Ole Skejes Livserindringer.
Hr. Redaktør.
Inden jeg skejer ud for sidste
Gang, skal jeg, lyne mig, betro
Dem og det ærede godtroende
Publikum, at jeg har betroet
m in gamle Ven, Kommandør
W. Gar st e n s e n , en hel Pakke
a f m i n e Livserindringer, som
han saa har føMet Lov til at
udgive paa E r n s t B o j e s e n s
Forlag.
Paa Titelbladet skal der anbringes et Kobberstykke, som
skal forestille Brokkensbod i Aftenbelysning, og bagved Titel
bladet kommer der saa en Fortale a f mig selv i bengalsk
Belysning. Bagtalen er m in Ven Kommandøren
,
knuse mig,
nok Mand for selv at gjøre.
Desuden vil Bogen komme til at indeholde alle de »Ender«,
jeg har spundet, og alt det, jeg har faret med paa mine
mange og lange Rejser, samt en Redegjørelse af, hvordan det
hænger sammen med, at Baron Munekhausen en Gang kom
for Skade at kalde mig en forbandet Løgnhals.
Jeg vil lade mig brandstage
,
om m in Ven Kommandøren
falder paa at belemre Erindringerne med nærgaaende Kritik,
for det siger jeg rent ud, at det taaler de inte, for hvis han
strøg alle -»Enderne«, er jeg, kjolhale m ig
,
bange for, at der
heller inte blev nogen Begyndelse; men naar bare »Enden«
er god
,
saa er s’gu alting godt.
Ærbødigst
O le S kej e.
P. Skr.
Skulde Kommandøren a f Hensyn til de Landkrabber,
der staver »Ender« med stort »Æ«, forandre noget i Ret
skrivningen, saa er det, m in Sæl, mig lige fedt, for naar
Ænderne ere gode, saa er osse al Ting godt. Det vil Kom
mandøren
.,
som en vel befaren Sømand, nok forstaa.
i
Farmakologi.
En Farmacevt har udgivet et Stridsskrift
mod Stifteren af farmacevtisk Læreanstalt.
Han har heri
tilberedt adskillige Stikpiller, og der skal ikke være Tale om
nogen Fredens amerikanske Oliegren.
Hugues le Roux
har til en af »Politiken«s Medarbejdere
beklaget sig over, at han ikke er i Stand til at læse »Politiken«.
Forklaringen til denne tilsyneladende vilde Paradox ligger efter
»Politiken«s eget Sigende i, at han ikke er Sproget mægtig.
Abonnement
paa
tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
VS>
Hermed følger et Illustreret Annonce-Tillæg.