223 / 325
Kongens Foged
gjorde forleden
Don Pedro
en Visit hjemme
i Tordensigoldsgade, saa Hr.
Robert Henriques
straks blev
ganske m aa Il øs »indon Døre«. Saa tog Hr. Ma a l ø e fat, hvor
den anden slap; men Maalet røber ham : han er ingen Galilæer.
Mandskabet fra »Osborne«
gav forleden Dag en Koncert.
Blandt de Stykker, som den bekjendté Kafés Personale saaledes
foredrog, skal særlig tre Stykker med bart og et med forskjelligt
have gjort Lykke.
Ennas »Hex«
er omsider bleven tilladt i Rusland. H e n
n i n g s vil nok selv overvære Premieren.
------------------------ - S t # )
En Vandskæbne. \ /
G rundtvig.!
Kommer hid, hver Journalist
Og hver »Sprøjte«-Fører.
Graaden staar i Halsen vist,
Naar mit Kvad I hører
Om vor gamle R y s s e n s t e n ,
Hvor I tidt jer vadsked ren,
Naar I gik i Vandet.
Ak, thi før til næste Aar
Her kan tjenes Penge,
En Stump Boulevard vi faar,
Som blev ventet længe;
Magistraten gav den Navn,
Skjønt den ikke blev i Havn
Bragt som » R a a d h u s v o 1den«.
Her for Kvinde som for Mand
Blev leveret Væde:
Pladsken i det bare Vand
Er jo Danskens Glæde.
Strømmen gaar mod Kjøbenliavn,
Kalvebod er Strømmens Navn,
Hvori Vandmænd sejled’.
Dog, som allerbedst det gik
Her med Renhedskravet,
Pra Kloakkerne man fik
Dyppelse tillavet.
Deres »Vand« blev her komplet
Hovedstrømningen i det
Nittende Aarhundrød’.
— Ryssensten, nu maa du gaa
Andet Hjem at finde.
Selv hos Stadens Eædre maa
Deres Øjne rinde,
Eftersom din Bortgang bli’er
Ikke nogen billig Svir
Por Kommunens Kasse.
Heldigvis et haabløst Savn
Ej du efterladør:
Billigt man i »
København
«
Og hos R ex sig bader.
Kun maa jeg forklare jer,
At hos dem det, mare, er
Heller inte rent Vand!
Parti i Balletten. Prk. Dons havde faaet Titel af kongelig
Gehejmekabinotssangerinde, hendes Gage bestod af hele Theatrets
Bruttoindtægt, og alle andre Operasangerinder havde faaet deres
Afsked, saa at hun nu udførte samtlige Partier i Operaen. Ved
at nedlægge Forbud hos samtlige Blade havde man opnaaet,
at hun var hævet over al Kritik, og ved forskellige hensigts
mæssige Klædningsstykker værnedes hendes Helbred mod Al
derens Tryk.
Skjønt meget var forandret, følte
Puk
sig dog ganske hjemlig
til Mode. Alle Dekorationerne var nemlig de samme som i
1893.
Puk
fik Lyst til at gaa ud paa Loggiaen og se, om
han kunde kjende Kongens Nytorv igjen. Men hans Sidemand
advarede ham imod det, da det var en almindelig udbredt
Folketro, at F r e d e r i k B r u n s Skikkelse endnu kredsede
hvileløst om derude, ligesom han havde gjort i levende Live.
Paa en Gang opstod der et stærkt Spektakkel i Nærheden
af ham. Det var E n n a s og H e n n i n g s Børnebørn, der
kom op at slaas om »
Kleopatra
«, som endnu ikke var bleven
opført, da der stadig var nedlagt Forbud mod, at den over
hovedet kom frem i nogensomhelst Skikkelse. Da i det samme
Publikum begyndte at tage Parti for de to stridende Parter og
bearbejdede hinanden indbyrdes, var
Puk
pludselig midt inde i et
vildt Haandgemæng. Han fik et stærkt Puf i Siden og — —
følte sig pludselig sat tilbage til 1893. Det var
og Oberon, der havde puffet til ham. Han var faldet i Søvn
over Operaen og havde siddet og sovet midt i Parkettet.
Aarsag og Virkning.
D a salig Ad a m og hans Ægtemage
Fik Lyst til den forbudne Frugt at smage,
Saa havde de vist knap betænkt i Tide
Den Skæbne, deres stakkels Børn har mødt
Thi for et Æbles Skyld, der var for sødt,
Maa vi, des værre, tidt i sure Æbler bide.