218 / 325
214
QJ
D e vise Fædre, som med at gavne-
Og at fornøje har deres Nød,
Paa Grund af de nye Gaders Navne
Lagde i Mandags Hjernen i Blød.
Det var just denne Gang det nyere
Raadhuskvarter, som gjorde Fortræd.
Man mærked’, at gode Raad var dyreT
Men, det et det gode Raadhus med.
Udvalget, som havde Sagen prøvet,
Havde nok ikke gjort sig klart,
Hvorfor det egentlig udøved’
»Vold« mod Benævnelsen »Boulevard«.
Baade om »Helmers-« og »Raadhusvolden«
Som i Karl Gustavs Tid blev stridt.
Ja, L. N. H v i d t blev hel og holden
Døbt vittig om til E l l e n Hvidt.
S o mm e r f e l dt tappert drog i Marken,.
Efterdi det ham forekom
Heldigt, i Fald man »Aborreparken«
Døbte til »Jarmersparken« om.
Denne Optrævling dog ikke behøves
Paa Magistratens Navneklud:
At Parken, skam, hedder »Gy l d e n l ø v e s .
Anl æg«, har Fadderen til det svedt ud.
Saa var i Raadhusets Tabernakkel
Der Nogle, som paastod ligefrem,
At for at slippe for G ad e-Spektakkel,
Burde man »Linier« døbe dem.
Her blev dog Grund til at raabe: Ha, den
Skjønne spildte Begavelse!
Hvad blev der nemlig til Slutning a’ den?
s Ikkun en »Linie«-Begravelse.
At Stadens Fædre var paa deres egen
Yoldgade ber, man godt forstod;
Heldigvis boldt de dog op, mens Legen
Endnu var nogenlunde god.
Men Diskussionen aabenbart røber
Saa nær ved Voldens og »Gravens« Rand,
At vore vise Fædre døber
Ikke med Aand, men kun med Vand.
Ja, søde Fru Schrøder, maa jeg bare sidde lidt og puste
ved en lille laar, for jeg skal ikke nægte, at jeg er lidt angrebet,
nemlig af Nattevaagen, for jeg har saa-mænd ikke lukket et
je hele den udslagne Nat, De kan tænke Dem til, i Gaar Aftes,
da Petersen og jeg skal til at gaa i Seng, saa opdager 1 etersen
pludselig, at vores Ambrosius ikke er kommen hjem endnu,
hvad vi kunde se paa, at ban ikke havde været inde i Spisestuen
efter Whisky-Flasken, som han plejer at tage med sig ind hver
Aften for sine Nervers Skyld, som jo er lidt deprimerede af
at læse til den almindelige Forbedrelsesexamen, som han vil
tage om igjen i Aar, fordi han ikke fik den ifjor begrundet
paa, at en af Censorerne var hans politiske Modstander, nu kan
De jo nok forstaa, søde Fru Schrøder, at Petersen og jeg blev
noget underlige ved det, og jeg fik jo strax Petersen til at gaa
ind med en Lampe i hans Værelse og se efter, og ganske
rigtig! Sengen var urørt og tom, og ganske vist opdagede vi
jo bagefter at Wisky-Flasken ogsaa var tom. men det kunde
naturligvis ikke berolige os videre, og jeg vilde jo strax have,
at Petersen skulde gaa ud og lede efter ham, men Petersen
var hensynsløs nok til at sige. at da han havde Nøglen til
Pengekassen og det var sidst paa Maaneden og Cigarerne var
laaset ned i Skrivebordsskuffen, saa kunde han ikke holde sig
ret længe oppe men maatte snart komme tilbage igjen ligesom
Luftskipperen, og. De kan jo nok forstaa. hvad mit Moderhjerte
maatte lide ved at høre ham sige saadant noget, og da jeg saa
sagde, at jeg ikke gik i Seng,, før Drengen kom, saa svarede
han, at naar jeg havde Lyst til at blive 24 Timer oppe. saa blev
det naturligvis min Sag, men han vilde have Lov til at lægge
sig, hvad han saa ogsaa gjorde, og jeg gik rigtignok ogsaa i
Seng men lukkede som sagt ikke et Øje undtagen et Par Timers
Tid, da jeg drømte, at »
Potitikm
« sendte en Deputation til
mig for at komplettere mig for min Aarvaagenhed og tilbød at
betale Omkostningerne, hvis de maatte have Lov til at skrive,
at det var dem, der havde vaaget, men saa henad Morgen
stunden saa vaagner jeg ved, at Ambrosius kommer ude i
Angtréen, og saa da jeg gaar ud for at se efter, om han er død
eller levende, saa er han saadan, at han knapt kan staa paa
Benene, og kan De saa tænke Dem til, saa har han været