219 / 325
215
d l
ude
og prøve,
om Politiet ikke var blevet sønderknust efter
R i c a r d-Skandalen, og da han saa ser en Dame komme ned
ad Asfalten med en Betjent ved Siden af sig, saa gaar han hen
og siger ganske rolig, om han ikke vil værs’god og lade Damen
gaa, fordi det var hans .Forlovede, og nu, da Ricard Løvehjerte
havde vist Politiet, hvor Skabet skulde staa, var han ikke
mere bange for Petersens Massage og for Resten var han
Politidirektørens Navnefætter, men tænk saa, at det netop
skulde trætfe sig saa uheldigt, at det var Betjentens egén-'Kone,
han gik med, og Følgen blev naturligvis, at Ambrosius baade
fik Prygl af nogle Herrer, som han bad om at være Vidner, og
kom paa Stationen, og De kan jo forstaa, hvor jeg led, men
nu har Petersen maattet trøste mig med en ny Napoliumshat,
som jo er saa moderne, og love mig Billetter til Madam Mel bas
Koncert, De ved hende, der er i Familie med Hertugen af
Orleang og maaske ogsaa med Revyforfatteren Mel by, hvad
jeg for Resten ikke er sikker paa, skjønt Navnet ligner. Farvel,
søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.
Sport. — En Klink-Match.
Mesterskabskampen begyndte i
Gaar paa den udmærkede gamle
Spilleplads op ad Naboens
Plankeværk, ogMaalet var meget
praktisk markeret ved fire blanke
Tinknapper. Det var d’Hrr.
Peter og Kristian, der stod over
for hinanden.
Kampen var
ualmindelig interesant og spæn-
* «
dende. Peter fik sidste Sjok i
første Spil, medens Kristian var heldigst i andet og tredie.
I fjerde Spil kom Peter atter ind, og som Følge deraf stod
Partierne lige.Spændingen
var nu paa sit højeste, da femte
Omgang skulde være denafgjørende, og man saa Peter med
usædvanlig Kraft og Sikkerhed slynge Slagskillingen mod Planke
værket, saaledes at den beskrev en sinuk Bue, men faldt for
medelst den stærke Blæst, formeget til højre for Maalet, saa
ledes at Peter end ikke med den største Anstrængelse kunde
»spænde«, uden at blive beskyldt for »Neglerav«.
løvrigt var den ellers saa flinke Spiller i Gaar kendelig
nervøs, hvilket maa undskyldes, naar man veed, at Hr. Peter,
som ellers benytter en sværere Slagskilling af Kobber, i Gaar
maatte shaehe (sjokke) med en for ham uvant gammel Toskilling.
Nu kom Turen til Kristian og under aandeløs Opmærksomhed
fra Publikum lod han »Slagerten« svirre i Luften saaledes, at
den med en mageløs Sikkerhed faldt midt i Maalet, -— et i
Sandhed smukt Kast; det var derfor velfortjent, at han blev
erklæret for Sejrherre, og Kristian sidder saaledes inde med
Mesterskabet for Regnegade. —
Beklageligt er det, at Præsentationen havde samlet et saa
faatalligt Publikum, men, naar man ser hen til, at der samtidig
var Paradisspil i den anden Gaard, og at Manglen af en Tota
lisator vel ogsaa gjorde sit, maa dog Interessen for Klinkspillet
siges at være i Stigen.
To e r t .
2 K v a r t a l e r
gjenoplevede i Erindringen.
D e r var en Tid, da
Puk
var ganske lille.
Nu, da han staar i Ungdoms Rosenflor,
Han siger, selv forbavset: »Ih, Du milde!
Hvor er den lille
Puk
dog bleven stor!«
Hans Menighed er som Oc t a v i i Taler:
Dem er der nemlig ingen Ende paa,
Men, medens hine volder L i e b e Kvaler,
Vil dennes »Liebe« nok sin Prøve staa.
Naar
Puk
hos Folk sig viser »i nden Dø r e«,
Slet Ingen lægger mod ham Forbud ned,
Nej, naar han inden Døre vække Røre,
Saa er det Forbud om hans Herlighed.
Mod ham behøves ikke Lovens Gitter,
Der raaber bydende sit barske: »Stans!«
Og, skænker Kammerherren han en Bitter,
Saa er det ingen ilde Robertrans.
Han var fra Vuggen ej just Sammensmelter,
Men smelted tidt dog Graaden hen i Smil,
Skjønt Godtfolk, som i Vrøvlets Mose ælter,
Sig følte ofte trufne af hans Pil.
Hvis
»Politikem
op med ham i Højden
Fik Lov at gaa, betalte den tilfreds,
Selv om der skulde gaa lidt mere iløjten
End nys J o h a n s e n s Kr. 7,50.
Selv Byens vise Fædre er saa glade,
At der endog skal være Tale om
At kalde Gammeltorv for »Pukses-Gade«
Som Udtryk for, hvad der er Folkets Dom.
Og selv om det nu ogsaa varer lidt, da
Jo Sagen grundig overvejes maa,
Saa skal han med til n æ s t e Bidstrupsmiddag
Det har nok selve K ay s e r svoret paa.
Abonnement
paa „ZEPvilc" tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermei* følger et illustreret Annonce-Tillæg.
%