Previous Page  270 / 325 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 270 / 325 Next Page
Page Background

266

i T s e r l E L g r s f n i i . e ^ -

I Danmark er der saare godt at være

For den, som kun af

F

r i li e d kan sig nære,

Thi enten han er Stodder eller Greve,

Den kjære Frihed lader nok ham leve.

Yor Frihed er nu et af de Principper,

Som en A g r a r selv grumme nødig slipper,

Og for at skaane den for lidt Beskæring

Man risikerer glad sin ganske Næring.

Først har man Frihed, mer end man behøver,

Saavel for Svende- som for Mesterprøver, _

Og kan med Duelighed man ikke blære sig,

Kan dog vor Næringsfrihed sagtens nære sig.

Saa har man i de videste Forgreninger

Frihed for skattefri Forbrugsforeninger,

Et Faktum, der er ikke mindst oplivende

For bankerotte Kjøbstadnæringsdrivende.

En Kommission har været saa forvoven

At foreslaa at ændre Næ r i n g s l o v e n

Saadan, at Lovens Frihed skulde Tæring

Smukt sætte efter Borgerstandens Næring.

Men, Gud ske Lov, vort brave Folkekammer,

Som kjender Frihedskjærlighedens Flammer,

Yar strax paa Færde med en lang Besværing

Over hint Anfald paa den frie Næring.

Det Forslag, Kommissionen har forfattet,

A f J e . K. L a u r i d s e n blev kaldt »befnattet«,

Og Folkethingets andre Evropæere

Saas ganske samme Følelser at nære.

Og dette »rene« Standpunkt har de »D a n sk e « ^ ^ ^

Dog ikke dristet sig til at forvanske;

Trods vore Næringsdrivendes Begjæring

De xløjted’ bare for den frie Næring.

Friheden fremfor al Ting skal beskyttes,

Men Næringen bør ikke understøttes.

Saalunde kommer Friheden paa Højden ^

Af Yelstand, medens Næringen gaar fløjten.

Men hele Resultatet af Reformen,

Saafremt den ellers overlever Stormen,

Er af Diæt en passende Foræring

Til Levebrødspolitikernes Næring.

(Dpbtrøgclige iBeirflgtninger

(Ubbrog af g r e b S ' S P r æ b t f e t e n « » o g .)

— §

do

, fom paøer Ø ren at pøre meb, pan pøre; men

poer ben, fom iffe nit Iføre, pan m aa føle.

3>eg &U begpnbe

meb at føle mine gorefatte paa Jam berne meb en SlfffebSbegjæring.

— SRaar jeg ftaar paa ipræfeftoten, renber al ©ing runbt

for m ig.

©futbe bet oære et SSinf om, at m it egentlige t a t b

er fpotitifen?

— ©af bu ®ub, m in ©øn, at bu ftap fra fRibe © tift. 5Ru

fan bu giøre big bemærfet i atte ØtigetS S tifter fom greM ftifter.

— ©et „rene SBenftre" er bog en pertig Øpfinbelfe for

©ungpørigpeb. § e r ftaar m an fig netop oeb at oenbe bet bøoe

Ø re til.

— ©futbe jeg fatbe m it npe 93tab for © fræppeblabet? ,

SRej ftjl © f r c e p fmager bog altib af SRtlitartéme.

3>eg tro r,

jeg Oit falbe bet for ©øOnælbebtabet.

— fJRan ffal pøre meget, inben ø re n e gaar af @n. S

© aar Oar ber fanbclig en ©øo*f8iber, ber fagbe tit m ig: »el*

ærøcerbigpebenå §ørelfe p ar nof bebret fig betpbetig i ben

fibfte ©ib.

.

— gtebåfagen tjar aabenbart træ ngt tit mig. 3 » jø rn fo n w

bar ben ^aft fin tirfte n tim e r ; nu par ben i mig enbetig faaet

fin $ e r ©øber.

— SRin førfte grebgpræbifen tjatobe tit © e jt: t r ig p aa

tn io e n mob © f t r u p ! S ngen Ø re tit bette SSRinifterium! ©et

oar fRoget for gotfeaanben at taane Ø re tit.

— @n ©ønberjpbe ftagebe gubSjammertig ooer be prøjfiffe

©mbebåmænb i SRorbfteSoig.

„© et fan jeg iffe oære meb tit

at pøre paa."

Seg ffot fætte ©ateren i »Iabet. gorpaabenttig

er m an faa tpbpør paa ben anben ©ibe af to u g eaaen , at jeg

ftipper for at pøre pam en anben © ang.

§ o ab gjør m an iffe

for ben tjære ffrrebg ©fptb.

— 5Ru fan ba ©npoer fe, at jeg ogfaa fan paoe tange Øren,

n a a r bet fniber; og faa fan tir le n um utig nægte mig fpenfion,

efterbi m in © erning jo foalificeier mig tit kfang meb b e n tangørebe

SRebbrober, poorpaa SBorperre en © ang reb.

— g o rø o rig t gjælber bet fun om at potbe Ørene ftioe.