270 / 325
266
i T s e r l E L g r s f n i i . e ^ -
I Danmark er der saare godt at være
For den, som kun af
F
r i li e d kan sig nære,
Thi enten han er Stodder eller Greve,
Den kjære Frihed lader nok ham leve.
Yor Frihed er nu et af de Principper,
Som en A g r a r selv grumme nødig slipper,
Og for at skaane den for lidt Beskæring
Man risikerer glad sin ganske Næring.
Først har man Frihed, mer end man behøver,
Saavel for Svende- som for Mesterprøver, _
Og kan med Duelighed man ikke blære sig,
Kan dog vor Næringsfrihed sagtens nære sig.
Saa har man i de videste Forgreninger
Frihed for skattefri Forbrugsforeninger,
Et Faktum, der er ikke mindst oplivende
For bankerotte Kjøbstadnæringsdrivende.
En Kommission har været saa forvoven
At foreslaa at ændre Næ r i n g s l o v e n
Saadan, at Lovens Frihed skulde Tæring
Smukt sætte efter Borgerstandens Næring.
Men, Gud ske Lov, vort brave Folkekammer,
Som kjender Frihedskjærlighedens Flammer,
Yar strax paa Færde med en lang Besværing
Over hint Anfald paa den frie Næring.
Det Forslag, Kommissionen har forfattet,
A f J e . K. L a u r i d s e n blev kaldt »befnattet«,
Og Folkethingets andre Evropæere
Saas ganske samme Følelser at nære.
Og dette »rene« Standpunkt har de »D a n sk e « ^ ^ ^
Dog ikke dristet sig til at forvanske;
Trods vore Næringsdrivendes Begjæring
De xløjted’ bare for den frie Næring.
Friheden fremfor al Ting skal beskyttes,
Men Næringen bør ikke understøttes.
Saalunde kommer Friheden paa Højden ^
Af Yelstand, medens Næringen gaar fløjten.
Men hele Resultatet af Reformen,
Saafremt den ellers overlever Stormen,
Er af Diæt en passende Foræring
Til Levebrødspolitikernes Næring.
(Dpbtrøgclige iBeirflgtninger
(Ubbrog af g r e b S ' S P r æ b t f e t e n « » o g .)
— §
do
, fom paøer Ø ren at pøre meb, pan pøre; men
poer ben, fom iffe nit Iføre, pan m aa føle.
3>eg &U begpnbe
meb at føle mine gorefatte paa Jam berne meb en SlfffebSbegjæring.
— SRaar jeg ftaar paa ipræfeftoten, renber al ©ing runbt
for m ig.
©futbe bet oære et SSinf om, at m it egentlige t a t b
er fpotitifen?
— ©af bu ®ub, m in ©øn, at bu ftap fra fRibe © tift. 5Ru
fan bu giøre big bemærfet i atte ØtigetS S tifter fom greM ftifter.
— ©et „rene SBenftre" er bog en pertig Øpfinbelfe for
©ungpørigpeb. § e r ftaar m an fig netop oeb at oenbe bet bøoe
Ø re til.
— ©futbe jeg fatbe m it npe 93tab for © fræppeblabet? ,
SRej ftjl © f r c e p fmager bog altib af SRtlitartéme.
3>eg tro r,
jeg Oit falbe bet for ©øOnælbebtabet.
— fJRan ffal pøre meget, inben ø re n e gaar af @n. S
© aar Oar ber fanbclig en ©øo*f8iber, ber fagbe tit m ig: »el*
ærøcerbigpebenå §ørelfe p ar nof bebret fig betpbetig i ben
fibfte ©ib.
.
— gtebåfagen tjar aabenbart træ ngt tit mig. 3 » jø rn fo n w
bar ben ^aft fin tirfte n tim e r ; nu par ben i mig enbetig faaet
fin $ e r ©øber.
— SRin førfte grebgpræbifen tjatobe tit © e jt: t r ig p aa
tn io e n mob © f t r u p ! S ngen Ø re tit bette SSRinifterium! ©et
oar fRoget for gotfeaanben at taane Ø re tit.
— @n ©ønberjpbe ftagebe gubSjammertig ooer be prøjfiffe
©mbebåmænb i SRorbfteSoig.
„© et fan jeg iffe oære meb tit
at pøre paa."
Seg ffot fætte ©ateren i »Iabet. gorpaabenttig
er m an faa tpbpør paa ben anben ©ibe af to u g eaaen , at jeg
ftipper for at pøre pam en anben © ang.
§ o ab gjør m an iffe
for ben tjære ffrrebg ©fptb.
— 5Ru fan ba ©npoer fe, at jeg ogfaa fan paoe tange Øren,
n a a r bet fniber; og faa fan tir le n um utig nægte mig fpenfion,
efterbi m in © erning jo foalificeier mig tit kfang meb b e n tangørebe
SRebbrober, poorpaa SBorperre en © ang reb.
— g o rø o rig t gjælber bet fun om at potbe Ørene ftioe.