S_Puk_1893

s t j erzieeOru-d.-

A f alle Storstads-Goderne,

Som alt vi liar annammet,

At være med paa Noderne

Især os har opflammet

Til den Begejstring, som lidt kry,

Yi føler over vores By.

I Kunstens store Mælkevej

En Stjerne knap der findes,

Selv rene Sole, som man ej

Fra Kjøbenhavn vil mindes.

Her fandt endog en Me l ba Vej,

Skjønt hun har Grund at være sejg.

Her tysk Sopran, der svensk Tenor,

Her ovennævnte Melba,

Der Fébvre-Feber hersker, hvor

Ma r t i n i u s fandt sit Elba.

Saa det er næsten paa en Prik

Den heLe tyrkiske Musik.

Til Gjengjæld har vi Snesevis

Af Stjerner exporteret,

Som London, Wien, Berlin, Paris

Har højlig imponeret,

Selv F r e d e r i k og Norda l , men

Dem tog vi rigt’nok hjem igjen.

Men, hvad vi aldrig slippe vil,

Hvad der saa sker, des værre -

For dem, som ej har Magen til,

Det er vor Kamme r h e r r e

Med Tilbehør i stort og smaat. -

Det manglede s’gu ogsaa blot!

JLes beauoc e sp r its

—

(Ravnekrogs-Journalistik.)

1. Polem ik .

»Sprøjten«:

Før noget andet Blad i Norden saa »Sprøjten«

sig i Stand til at meddele sine Læsere, at den for Bigami

anklagede Jordemodennand Villumsen i Virkeligheden har vist

sig at være en Dame. Villumsen er altsaa ikke mere Jorde

modermand, men Jordemoder, han er sin egen Kones Mands

Kone, samtidig med at han har begaaet Bigami med sig selv.

Vi gotte os ved Tanken om visse Blades edderspyende

Misundelse, naar de faar at se, at vi er kommet dem i Forkjøbet

med denne verdenshistoriske Nyhed saavelsom med den

unaturlige Gris, der spiste sine egne Unger.

„© fittiugSM nbet": @t fjetbærenbe ilbeiugtenbe fj?apir ffulbe

iffe fro fig. © r i f e n » a r tt e m t tg. b o r. ©anffe otft fyabbe

ben iffe cebt fine egne Unger, men berintøb øceret et SRatur=

fænomen i Sletning af $ebme, men bet bar øø, ber førfi bragte

3^t)beben, og Uforre.ftljeben i „Sprøjten"«! SØiebbetetfe øilbe fun

paa en førgelig SJlaabe oibne om, pbor langt bette minbre bel«

lugtenbe fjSapir er fomrnet neb, f)biå man iffe forlcengft fjabbe

oamnet fig til at betragte lige bet mobfatte af, l)bab bet fortæller,

»Sprøjten«:

En Henstilling til det døende Skillingsblad:

hvorfor kalder det os altid med Navne som »det ildelugtende

Papir« osv. i Stedet for at kalde os »Sprøjten«, som vi hedder.

Det er os naturligvis saa revnende ligegyldigt, hvad Bladet

kalder os. Mængden af dets Trykfejl vidner jo tilstrækkeligt

om, at ikke engang dets egne Korrektører gider læse, hvad

der staar i det. Men, hvis det bliver ved med det, skal vi

ligegodt skaffe os Hævn.

Ari minder

»SkillingsbladeU

om, at det var os, der hævede

den nordiske Presses Anseelse ved før n o g e t a n d e t Bl ad i

Ve r d e n at bringe den sensationsvækkende Nyhed om Jorde

modermand Villumsens Forvandling til Kvinde. »Skillingsbladet«

skulde hellere se at slaa den Rekord!

lugtenbe $ a p ir£ §iftorie om ben forbanblebe Sorbemoberm anb,