298 / 325
2 9 4
/ /
ZEflxi^sxxxa-lixxg1-
Man tør dog vel haabe, skjønt Frejdighed boer
I rigt Maal jo Syd for vor Grænse,
At Frækheden ej sig dog viser saa stor,
At dette de slet ikke ænse.
Men, skulde det nu alligevel ske,
At Synden grasserer saa vildt ved Spree.
Faar de en Adresse i Ho det.
— D e t kølner dem sikkert Modet!
J
O g det var de danske Kunstneres Hær,
Den mødte med Krigslyst i Blodet,
Forfatterne stillede ligesaa der,
Fordi de var gale i Ho’det.
De samlede Bataillonerne
Til Kamp for Anne og Kronerne,
Især for at ikke de sidste
De skulde vnkværdelig miste.
For hører man til de Skrivende herr
Saa er man forbandet uheldig:
Man skaber et Værk af blivende Værd
Og anser sin Velstand for vældig,
Men
saa komm er alle Germanerne
Og
annekterer Romanerne.
Trafikken er maaske »
sittlich
«,
Men den er dog langtfra profitlig.
Ku
skulde de' tysk e Forlæggere jo
M o r
allier
h elt læ gges øde:
Stod det til Forfatterne, tør man tro,
At ikke i Synden de døde
Og der mødte op Koryfæerne,
De Danske
og Evropæerne.
Og for at forøge Protestens ^ærd
Var Robe r t og Os c a r endogsaa der!
Nu viste der sig en Vanskelighed:
Da man
skulde
til
at forhandle,
Saa syntes hver Kunstner, som før var saa vred
Til Lam sig flux at forvandle.
Og Harmen imod hvert tysk Forlag
Omskiftes til slig Forlegenhed spag,
At hver Mand sig vilde dække,
Og Ingen for vilde lægge.
Ved Ko ld ingim s.
4
Berigtigelse
(frit efter -»Politiken«). Det er ikke rigtigt
at forveksle den ene Moe med den anden Moe. Derimod er
det rigtigt
,
at je g fik m in Afsked som Sognepræst i Ribe,
fordi jeg iklce var l y d h ø r nok overfor m ine Foresatte.
1
J
U f. B i r k e d a l .
F e r sk K jødkon tro l.
— Fra Kvægtorvet skrives, at en Deputation, bestaaende
af Medarbejdere ved de moderate Sammensmelterblade i Slut
ningen af forrige Slagtemaaned havde Audiens hos lis. Ex-
'cellense Indenrigsministeren for at udtale deres dybe Bekymring
i Anledning af Forslaget om Kontrol med fersk Kjød. Allerede
Konkurrencen med Kjødets Evangelister paa Asfalten kunde
være haard nok, saa de gode danske Kreaturer mange Gange
var lige til Øxen; men det maatte befrygtes, at en Kontrol
med det moderate Kjød, der som bekjendt var skrøbeligt og
i indeholdt mange i høj Grad ferske Substanser, let kunde
! bevirke, at f E. *
Dannebrog
« kunne komme til at gaa Kjødets
] Gang, fordi der ingen Ben var i det Organ.
Det lykkedes dog Hs. ExceUense at berolige de ængstede
i Gemytter med den Forsikring, at Forslaget ikke vilde det ■
' ferske Kjød til liv s, men kun det, der havde »en Tanke*, *aa
: det kunde umuligt komme til at skade Næringen ved Hr Sechers
; Kjødgryde. løvrigt udtalte han, at Forhandlingen, trods de
! m a n g e
'ferske Sager, den bragte til Torvs, alligevel havde noget
| røget ved sig, og da røget Kjød jo plejer at holde sig længere
1 end ferskt, var der god Ddsigt til, at Forretningen kunde
| holde sig i længere Tid, inden den selv kom til at hore ril dem,
! der allerede er »røgede«.
- n n « P » ■
i
r—
n a R i » ) t)
fifs*- \s
Naa, jeres Stadsrevisor B u s s e blev
f t ' j o god igjen-, han er dog vist i Grunden
t en Stadsmand?
- Ja, han er allenfalds ingen Bussemand!