302 / 325
298
Udtømmende Behandling1.
ør var det aabenbart en Hovedsum
I Yenstres Lov at skatfe Folkets Masse,
Hvad Ma t z e n kaldte for »det tomme Rum«;
Men nu vil det forskaffe Publikum
Et grundigt Indblik i »den tomme Kasse«.
For at forbedre vore Landmænds Kaar,
Saa ret de som Ag r a r e r kan sig gasse,
Saa mange »Lettelser« det foreslaar,
At, hvis igennem blot det halve gaar,
Er Staten vis nok paa sin tomme Kasse.
Mod Halvprocent- og Stempelskat med mer
Har Venstre svunget Yaaben, elpr var hvasse,
En travrig Ende Hartkornskatten ser,
Og Tienden en Ufærd ogsaa sker,
Alt kun til Fordel for den tomme Kasse.
Slig Gjøren rent Bord ligner det komplet,
Da Ef r a i i n raged’ uklar med Man as se
Og ikke kunde sige
Sehibboleth
,
Saa Stammen havned’ paa det sorte Brædt,
Ganske som Skatterne til Statens Kasse.
Og derfor regned’ det i Thinget ned
Med Foredrag, som mildest talt, var krasse:
I Hætten Je. K. La u r i d s e n var vred,
Cl aus B e m t s en lang og B l uhme lovlig bred,
Men tommere de var end Statens Kasse.
At skaffe Mønt ved Skat paa A l k o h o l
For Venstres Politik vil ikke passe;
Smaamandens Snaps staar i Partiets Sold,
Og fulde Folk det løfter højt paa Skjold;
Kun Fuldskab hader det i Statens Kasse.
Det væved’ Vadmel om en Luxusskat,
Der skulde ramme hver en Spradebasse;
Men, skal paa Løsningen der tages fat,
Til det Projekt man sige kan god Hat,
Og et Godmorgen til »den tomme Kasse«.
Mon ikke Planen skulde være den
At skabe en priviligeret Klasse
Af told- og skattefrie B o n d e mænd
Og lægge alle Samfundsbyrder hen
Paa B o r g e r s t a n d e n s tomme Hjernekasse?
Et Projekt, der længe har været i Farvandet, synes nu
at skulle blive til Virkelighed. Det gaar ud paa intet mindre
end Oprettelsen af en
Theater- Store
,for hvilken Direktør E s m a n
11
skal være Direktør.
Princippet er det, at naar et af de andre Theater bekjendt-
gjør, at det vil spille et Stykke, saa spiller Kasino det.
Bsgyndelsen er sket med Sudermans »
Hjemmet
«, der først
havde faaet et Hjem paa Nørregade, og som Esmann nu giver
Amaliegades Publikummere til Julegave.
I den nærmeste Fremtid vil man saaledes laane »
Spare
kassen
« fra det kgl. Theater, fra Folketheatret
»Lad os skilles
ad«
med E s m a n n £elv og H e l s e n g r e n i Hovedrollerne,
fra Dagmartheatret »
Svinedrengen
«, der sættes i Scene af Hr.
Ma n t z i u s , medens man allerede i forrige Sæson havde lagt
Beslag paa »
den dramatiske Skrædder
« med Hr. B i g i e r i
Hovedrollen.
En Deputation.
i Ar
t
Udenfor det sortkantede Hjørne af Integade hørtes forleden
Dag en sælsom Susen i Luften. Baade Mænd og C oh n e r
sprang op fra deres Sæde med ærbødig Forfjamskelse malet
i de lange Ansigter; de troede, det var J u l i e N a n s e n s
»Brus af hvide Duer«, der kom anstigende. Men det var ikke
Duer, det var Høns, syv Høns, som kom flyvende fra Kj øge
i Egenskab af Kjøgehøns. Ved en ydmyg Hængen med