307 / 325
Jaa man maa dov vise, a’ man paaskjønner ded pligtopfyldende
Arbede bos sine Undergine.
K r i s t e n . Ded var Såten! Saa I ska’ ba’ Juw letræ !
Ded æ' svært, saa Du ve’ være nymodens.
Mads. Ja, man æ' da itte et rent Bundebæst.
K r i s t e n . Ded æ’ jæ Faenedeme beller itte. Men jæ
synnes dov, a en Klat Rissengrø aa en Revvenbensstej mæ
Kantøfler aa Rodbeder ka’ gjøre den samme Nøtte.
Mads. Ja, i Din Stelling ka’ ded jo være mejed godt.
Men naaienstid man æ’ Embesmand, saa bar man en ves
Faaplegtelse te’ aa lissom være lidt mere mæ’ paa Noderne.
K r e s t e n . Kaske Madammen saa osse ska’ ba’ en saa-
kaldet Juwleprissang ?
Ma d s . Ja, ded ka’ Du da nok begrive. Men jæ ved
itte, om ded ska’ være en Armor eller om jæ sku gi hinner
Penge te’ aa tejne en Livsfaasikringpodlise faa.
K r i s e n . En Armorder — bya’ æ’ ded faa en?
Mads . Ded æ’ saadden lissom en lille gesvindti Slavs
Engel med Yinger paa Røggen. Ded æ’ saadden en Engel faa
Kærlibedøn aa saaden noved, aa derfaa synnes jæ , a’ ded
ku’ være saadden en lille fin Opmærksomhed paa Embeds-
vejne.
K r i s t e n . Ded ka’ der være noved i.
Mads. Men paa den anden Side saa æ’ jo en Livsfaa-
sekringspodbse lissom noved mere riælt. Aa den ka’ man dov
ha’ Faanøjelse av yd over Graven. Desyden saa bar man jo
dov en Slavs Faaplegtelse overfaa sig sel. Saa jæ trowr nok,
a’ ded biir ve’ ded.
K r i s t e n . Jamen saa bli’er ded jo Dej, der faar Pengene.
Mads. Ded gjør ’ed. Men ded æ’ dov binde, der faar
Faanøjelsen. Aa saa æ’ der jo Ingen a’ vos, der ka’ klave.
K r i s t e n . Ded ka’ der være noved i.
Ma d s . Ja, ded æ’ vis Yærk.
K r i s t e n . Ded æ’ ’ed Faenedeme.
Mads . Ja, ded æ’ der itte noved aa si’e te.
K r i s t e n . Ded æ’ der vel savtens itte. Farvel, Mads.
Mads . Farvel Kresten.
En Oldsag.
tationens Finansudvalg bar nu
afgivet Betænkning over For
skønnelsesforeningens F o n t æ
ne p a a Am a g e r t o r v (tidli
gere Ku l t o r v e t . )
En Statistiker bar regnet ud,
at dette vistnok er den 127de
Betænkning over samme Gjen-
stand. I den Anledning et
Par biografiske Notitser om den berømte Oldsag.
Betænkningen oplyser, at Fontænen forlængst er støbt.
Da altsaa Forskjønnelsesforeningen har støbt Kuglen, maatte det
være Borgerrepræsentationens Sag at skyde den ud. Det har
den virkeligt ogsaa gjort: Spørgsmaalet er stadig bleven skudt
ud fra Aar til Aar. Rimeligvis bar man fundet, at der ikke
var noget at stille op med Fontænen, og man bar derfor valgt
den Udvej foreløbig at indstille den.
Man mener dog nu, at den alligevel vil komme op i
Løbet af dette Aarbundrede. Den vil derefter strax af For
skjønnelsesforeningen blive overgivet til
Formingen til anti
kvariske Mindesmærkers Bevaring
«.
I Anledning af denne Begivenhed vil det kgl. Theater give
en Festforestilbng, ved hvilken Operaen »Kleopatra« optøres for
første Gang.
L a n g - t S i g ’t
Kommunens Udvalg for Regn- med mere -skab
Har nylig atter været paa Asfalten,
At sige den, der til Vimmelskaftets Tab
Kun gaar til Højbroplads, som om der gjaldt en
Forskjellig Ret for hver en Del af vores Strøg,
Saa at, mens én faar Steg, en anden faar kun Røg.
Men, da de vise Fædre saadan bar det maget,
Har nu de viseste blandt Handelsstanden klaget.
At vor Kommune plagierer Ebeltoft,
Kan ba’e kulturhistorisk Interesse,
Men Borgerne dog finder det Forsøg for groft,
Til at det regnes kan for en Finesse.
De sværmer ikke for, at deres ny Butik
Faar fri Bevilling til at virke som
K linik
For Benbræk, Skuldervred og fler desbge Skader,
Som resulterer af de kjøbenhavnske Gader.
Et Kjøbmandskor fra Strøgets Brostenspart
Har gi’et vor Magistrat en Serenade,
Men Magistraten vækkes ikke i en Fart,
Borgmestrene er stadig lige glade,
Og Udvalget for Kusse-, Regn- og andet -skab
Har Magistratens Syn paa Borgernæringstab
Tilegnet sig og si’er: »Yi kan det ej forandre;
Men ed e r s Bø r n e b ø r n skal paa Asfalten vandre!«
Abonnement
paa „ ^ 5-
u
.33:“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.