311 / 325
som vi kunde stikke Tante ud, de Fleste har jo gjeme saadan
noget liggende, som de alligevel ikke bryder sig om, og det
er saamænd lige meget, kvad det er, for hun har saamænd selv
hele Stuen fuld af saadan noget Ragelse^ saa hun har alligevel
ikke' Plads til det, og naar De nu ser rigtig godt efter, saa
finder De nok eri Sofapude eller Antimakassar eller Lysdug
eller Næsesære eller Smudsigpose, vi har saamænd nok af den
Slags selv, men Ulykken er jo, at Tante kjende det altsammen,
saa det kan vi jo ikke godt stikke ud til hende, og saa kan
den skjæve Rasmine faa »Julies Dagbog«, som Leonarda i sin
Tid fik til sin Konfirmation af gamle Onkel Sæbesyder,' som
mente, at det rigtig maatte være noget for unge Piger paa
Grund af det uskyldige Navn, hvad det nok alligevel ikke skal.
være, og saa mente Petersen, at det var bedst at lade hende
vente lidt med at læse den, og selv kjender jeg den ikke, da
jeg nok holder af lidt mere literær Lektyre, men da Rasmine
jo er et Par Aar ældre, saa tænker jeg, at det rigtig maa
være noget for hende, men nu maa jeg nok se at komme
hjem, og saa er De nok saa god at se efter det, De veed nok,
og komme op med det til mig op ad Dagen, men Du store
K ineser! nu kan man jo heller ingen Julegaas faa at kjøbe,
det er da ogsaa en Ulykke med den Søndag, og naar der nu
er sex andre Dage i Ugen, saa veed jeg virkelig ikke, hvorfor
det netop skal være paa den Dag. Farvel, søde Fru Schrøder,
og Tak for Kaffe.
E t F o r s l a g ' .
Højstærede Hr. Redaktør!
Jeg tillader mig herved at
anmode Dem om en Plads i
Spalterne paa Deres saa meget
udbredte og agtede Blad, for at
foreslaa Oprettelsen af en ny
Forening, hvortil A g r a r e r n e
ihar givet mig Idéen.
Jeg maa forudskikke den Be
mærkning, at jeg er Pod agri s t,
og derfor bedst veed, hvor Skoen
trykker. Da det nu maa vistnok
indrømmes, at i vort Land og
Klima lider mindst de Vs af Gigt eller Rheumatisme, nogle
af akut, andre af kronisk, hvilket bevirker, at de med mere
Ned ad Bakke .
D a E s ma n n stod i Ungdoms Vaar,
Da var han Kjæle-Pode
I Integades Urtegaard,
Familiens gode Ho’de.
Og E d v a r d sagde til sin Bro’er:
»Han bli’er til Noget, naar han bli’er stor.
Og Geor g blev saa glad derover.
Ka s i n o gik paa Pumperne,
Da sagde Direktionen:
»Han kan vist redde Stumperne!«
Saa gik de til Personen
Og sagde: »Kom herud og virk!
Og løft saa Arven efter Bi rok.« -
De gamle sagde: »Gaa derover.«
Og Esmann i sit pæne Tøj
Gav villig Direktøren. .
Begyndelsen var noget sløj,
Men Edvard sagde: »Børen!
Det skal I ej Jer bryde om,
Er ogsaa Kassen nu lidt tom,
Saa gaar det nok med Tiden over.
Nu spillede han stort, og smaat,
Hvad han tilfældig faldt paa,
Det meste var nu ikke godt,
Derfor det maatté galt gaa.
eller mindre Vankeligked ernærer deres Familier, mener jeg,
at h e r bør Staten træde hjælpende til, — og vil derfor som
et indledende Skridt, foreslaa Dannelsen af en Forening,. hvilken
man jo kunde give Navn af
»Pod ag ra rfo re n in g e n « .
Som et foreløbigt P r o g r a m , har jeg tænkt mig, som
nedenfor anført:
1. Enhver, som lider af Gigt eller Rheumatisme, ligemeget
om . den er akut eller kronisk, er berettiget til at optages
i Foreningen.
2. Medlemmer ere berettigede til at bære »Yolta Korset« i
en Silkesnor om Halsen, indenfor Skjorten (Særken, se
nedenfor).
3. Kvinder har, naar de er i Besiddelse af de fornødne
Kvalifikationer, Adgang til Foreningen, lige med Mændene.
4. Medlemmerne, som passende kunde inddeles i Klasser,
. eftersom de enten er sengeliggende, gaa med Krykker, to
Stokke, en Stok, eller ingen Stok, bør være fritagne for
alle Stats- og kommunale Skatter, og de af dem, der
maatte ønske det, tillægges der en passende Pension af det
Offentlige.
5. Som en Kompensation har tyaten Ret til at lægge høj
Skat og Told paa alle stærke Drikke, som er skadelige
for gigtiske og rheumatiske Folk.
6. Derimod bør. Brændsel, Gigtvat, Salicyl m. m. være fri for
al Afgift og gratis udleveres fra Apothekerne.
7. Der bør ikke være Tale om Højre eller Venstre, men ved
kommunale eller Rigsdags-Valg kun stemmes paa saadanne
Kandidater, af hvem man vilde kunde forvente en Støtte
for Foreningen og dens Medlemmer.
Billetter, inrkt.. »P odag rar«, bedes modtagne paa Bladets
Kontor, hvorefter et Møde muligen kunde blive sammenkaldt
til videre Drøftelse af. Sagen.
Deres ærbødige
G i g t e n b o r g ,
Oand. Rheum.
& R. af d. b. Sk.
Tilsidst han laante uden Skams
Fornemmelse hos Ab r a h ams ;
Men der kom ingen Folk derover.
Ved en Bedrift han kun sig fik
Udmærket nogenlunde,
Det var, at I n s t r u k t ø r e n gik,
Han spænds med ham ej kunde.
Men Glæden var kun saa som saa,
Da S a n d e r gjorde ligesaa,
Da gik det sidste Halmstraa over.
Snart sendes han nok atter hjem
Igjen til Integade.
A k! stakkels Edvard! den var slem,
Og 1 var dog saa glade.
Men Verden er et slemme Skarn,
Behandler grumt et stakkels Barn.
Og det gaar aldrig mere over!