314 / 325
Økonom ien lev e !
Skjønt den glade Juletid vi har,
Er Kommunens Status inte rar;
Li’esom F a l l e s e n den lægger ud
Med et respektabelt Underskud.
Minus
Hundredtusind eller to
Er for Øjeblikket
Status qvo.
Herpaa lægger B o r u p ikke Skjul,
Li'esaalidt som S t r øm og Slagter J u u 1,
Juul, Juul, Juul!
For at faa bragt Ligevægt i Stand
Gjør de vise Eædre, hvad de kan.
Paa Beplantning, Brosten og Asfalt
Alle Vegne spares med Gevalt,
Saavel indenbys som udenbys
Gassen møder selv med sparsomt Lys,
Og ved »Skovudvisning« hver en Fugl
La’er man flyve om lidt extra Sul.
^
Sul, Sul, Sul!
Til Furasjen paa »Almindelig
heden« brugtes Smør oprindelig,
Denne Gang man Ævret dog opga’e,
Lemmerne skal Margarine ha’e.
Maler J e n s e n vel i Harnisk foer,
Løftende mod Sky sin Smørtenor;
Men, skjønt Tungen gik som Kjæp i Hjul,
Blev dog Talen funden lovlig hul.
Hul, hul, hul!
Mens de vise Fædre saadan »Grød
slottets« faste Stok for Smørret snød,
Ordenspolitiet under Et
Fik til Gjengjæld ordentlig sit Fedt:
Selv dets Frakker, de berømte blaa,
Strengt i Sømmene man eftersaa;
Syningen fra Fastelavn til Jul
Løber op, saa S t r øm sig ærgrer gul,
Gul, gul, gul!
Knapperne med Haand og Øje paa
I de knappe Tider tælles maa,
Og mod »Hesteholdet« med Protest
Sætter man sig paa den høje Hest.
Kort sagt det var ganske rørende,
Saa her sparedes paa Ørene,
Skjønt, mens Tiden svinger sin Pendul,
N y r o p s Raadlius Kronerne gi’er Mul.
Mul, Mul, Mul!
Stakkels Djævel 1
Det viser sig nu, at der er gjort Pastor
M o e Uret.
Den Tale, han selv har refereret i »
National
tidende«,
var saamænd meget uskyldig, og saa har han endda
slet ikke holdt den!
Hovedstadens Folkeoplysning.
Udsigterne til elektrisk Kom
munalbelysning er meget mørke, siden det elektriske Lys paa
B ø r s e n noteredes langt under
pari.
Juletræ .
Skjønt
Puk
selv endnu ikke
har ret mange Kvartaler paa.
Bagen, er han dog allerede Hoved
for en talrig Familie, og derfor
skulde han naturligvis have
Juletræ. Han var først lidt i
Vilderede med, om Juleaften i
Grunden ikke faldt paa Søndagen
før Juleaften, eller om Søndagen
før Juleaften var Søndagen efter
lille Juleaften, men foretrak
ligesom Folkethinget at lade
Spørgsmaalet staa aabent og overlade til de Handlende selv,
om de vilde lukke af Hensyn til, at Politiet havde et godt
Lukøje til dem.
Festen begyndte med, at
Puk
forklarede Julens Betydning
for de Smaa. Julen var Hjemmenes Fest (en Kasinodirektør:
»Hjemmet«
s Fest), den var Børnenes Fest ( Abr a h a m s sukker
ved Tanken om
»De kjcere Børn«),
den var
Pules
egen Fest,
og han vilde ganske ærlig tilstaa, at han var en. rigtig Julepuk.
Puk
skred derefter til Uddelingen af Gaverne. Først
vinkede han den lille H ø r u p hen til sig. Drengen saa helt
forknyt ud, det er jo nemlig ikke efter hans Kogebog, at han
ikke mere er Kjøge-Mester, derfor gaar han stadig og vander
»Kjøge-Høns«, saa han trængte først og fremmest til at trøstes.
Han fik en lille Flaske »
Fattigmands Snaps«
med Devise:
I al Politik — det sagde Du tidt —
Der gjælder det om »
Présence cle Sprit«.
Saa kom Brødrene J3r a n des. G e o r g fik en ny Martyr
glorie, da 'den gamle efterhaanden var bleven noget slidt, og
gav sig strax til at klage over, at Udlandets Literatuser saa
paa ham med dumme Øjne, skjønt han aldrig havde set paa
dem med Gaaseøjne. E d v a r d fik et Exemplar af »
Taarnet
«
med Devise:
Man aldrig Roser uden Torne saa,
Nu kan nian vistnok rolig bande paa,
Til Straf for utilbørlig Skosen
Gaar Taarnet glip af Edvards Rosen.
B r a n t h , Sønder Elkjer, og R o s e n dahi , fik i Forening
Kn u t H a ms u n s
»Ny Jord
« med Devise:
I mente at gjøre det broget,
Men Ingen blev gram over Jert Program;
Hver Rigsdagsmand sagde saa mild og tam:
»Bevares, det Siger jo slet ikke noget«.
Til F r e d e Boj . sen var der en ny Toldekniv, som han
strax gav sig til at underkaste en omfattende Toldrevision.
Der opstod et Øjebliks Misstemning, fordi L a r s D i n e s e n
takkede sin Gud, at han ikke var som denne Tolder og
mindede ham om, at han havde lovet ikke at røre ved Tolden.
Men, da Frede mindede ham om, at Holden var ærlig, men
Told-Loven besværlig, blev de enige om at smelte sammen
ved en halv Told.