319 / 325
(SJ
sival kunne fjerne mig fra den Bane, hvorpaa jeg er slaaet
ind. Desuden mener jeg, at . . . .
(Fjerde Bombe. Talerens Hoved gaar samme Yej som Arme
og Ben.)
H o v e d e t (fortsætter): Yinlusen . . . .
(Mødet hæves i mønsterværdig Ro.)
II. I Hjemmet.
F r u e n (til Kokkepigen): Det er da mærkeligt, min
Mand ikke ør kommen hjem endnu, og Klokken er sa a mange.
Ko k k e p i g e n : Vællingen bliver sveden.
F r u e n : Den er halvni. Bare han dog ikke er kommen
til en Ulykke.
Ko k k e p i g e n : Lad os vente, til Klokken bliver tolv.
Fr u e n : Jeg kan ikke holde ud at vente. Jeg maa hen
og forhøre mig i Kammeret.
(En Nøgle drejes øm i Laasen. Deputeretkammerets Formand
træder ind).
»
w m ,
V i
C '
K o k k e p i g e n : Der er Herren!
F o r m a n d e n (kysser sin Kone): Jeg kommer lidt sent,
men Du maa ikke være vred. Der kom lidt i Vejen derhenne . . .
F r u e n : Men Gud dog! Hvad var det?
F o r m a n d e n : Aa, Du skal ikke blive bange. Det var
ingen Ting. (Trækiver Overfrakken af). Det er sandt, glem
ikke at sy nyé Knapper i den, de blev revet af allesammen
ved Eksplosionen.
F r u e n : Eksplosionen! Var der noget, der eksploderede.
F o r m a n d e n : Ja, Dynamit.
F r u e n (beroliget): Aa, jeg var bange for, det var noget
værre. (Leende): Og sikkedan din Hat ser ud, min søde Yen.
Den trænger rigtig nok til at faa for 35 Øre. (I en ligegyldig
Tone): Hvordan gik det for Eesten til?
F o r m a n d e n : Det var midt under Mødet. Dupout havde
netop Ordet. Men han fik ikke sagt ret meget. Han blev
afbrudt ikke mindre end fire Gange af nogle urolige Hoveder,
der kylede Bomber ned paa ham. Det bliver noget trivielt
i Længden med de Anarkister. Jeg tror for Resten ogsaa, jeg
fik lidt i det ene Ben. Det er bedst, vi faar det trukket ud.
(Han trækker nogle Projektilstumper ud af Læggen. Fruen
hjælper ham).
F r u e n : Hvordan gik det Dupont?
F o r m a n d e n : Ham blev der ikke meget tilbage af. Han
mistede baade Arme og Ben. Tilsidst, da Hovedet gik af ham,
maatte jeg hæve Mødet.
F r u e n : Blev Bombekasteren arresteret?
F o r m a n d e n : Ja, de tog ham med paa Stationen.
Assistenten lod ham slippe med en Advarsel, men truede ham
med en Bøde, hvis det gjentog sig . . . Er Middagsmaden rettet
an? Jeg er skrupsulten!
Duplex.
Z E l l e s j i
Nyfaarskuren paa A m a l i e n b o r g blev aflyst paa Grand
af de daarlige Sundhedstilstande. Man skulde for Resten tro,
at netop de Svagelige havde haft godt af en ordentlig Kur.
Seren Pipperop.
1 alia, som Ideens Fane
Ha løftet højt .aa fult mej jern,
Yær Gang paa Livets Kajlebane
Je fek en Kæfert, som va slem,
Skæng mei din Nægtar, for je trænger
Te hemmelsk Trøst fra oven a,
Forde nu gaar en ente længer,
Ves je ska Trøst fra E s ma n d ha.
Hans Glorie, da han be Kasinos
Dideriktør, va splenterny,
Aa lissaa stærk som Terpentinos
Dofted’ om ham en Viragsky;
Hans Ma g d a l e n e va en lægger
Skønhed aa va natyrlivis'
Et Piebarn a dem, der trækker
Fult Hus te dovvelt nedsat Pris.
Men tjene Penge her som Græs man
Liegot, ente kunne naa,
Aa langtfra \a nog i sit Es man,
Naar man di tomme Piasser saa.
Kassen be plavet for Kontanter,
Kons Belettøren hade Ro,
Aa det æ sørreli, men S a n d e r
Te Slutning sæl Beletten to.
Kaskesens konne Kaprisjosa,
Som æ mæ Trolleri i Pagt,
A Danskens Yej te Magt aa Ros ha
Gesjæften paa det tørre brakt.
Men Løggen æ en regti Bisse,
De sander fler end Sander tit;
Ente en eneste Kolisse
Ya Joren ront a faa paa Krit.
Saa daalig ha de aklri vaaren
Mæ Sjenen før: — vor E r i k Bøj
Ya med rød Løgte født og baaren,
Nu vanker her kons Lamperøj.
Bare’ dov ente den slemme Sye
Maa slaa Theatret rent ijæl,
Naar E s in a n d klare ska den nye,
Lissom han klared »gammel Gæld«.
Lighed.
Af »
P o l i t i k e n
JSkuespillerportræter er. der i
Fald et, der udmærker sig ved en slaaende lighed. Det
det af L i n d s t r ø m . Det ligner F r e d e r i k Mu l l e r !