Previous Page  322 / 325 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 322 / 325 Next Page
Page Background

Vejledning1

i

ID y

cL o g ’

o r a l

efter

Drachmannske „G j 0 g !e r “ -itøotiver.

o

lan tager gramme meget fejl,

Ifald man søger Dydens Spejl

Hvor man den hidtil, søgte.

Vor H o l g e r Digter ført Bevis

Har for den danske Dy d s Forlis,

Hvor ej den findes i Trikot,

Saa selv en Beckkasin som Moe

Kun bliver til et syndigt Skarn,

Imens ethvert Tribunens Barn

Moralens Tarv maa røgte.

Selv Vi l h e l m Beck maa søge sig

Til Linedansens smalle Vej

I Tide nu at vænne.

Da ellers Circus-K a smu s sen,

Der nu staar som Cerberussen

Ved Døren til sin Dyds-Anstalt,

Vel sagtens paa den Tanke faldt

Maaske ved selve »Kistens« Port

At uægte ligefrem ham Kort

Og atter hjem ham sende.

Og Skulde vore Damer faa

I Sinde at i Kloster gaa,-

Saa staar et saadant rede:

A r e n a-Scenens Skytts-Patron

Beskytter gjeriie hver Person.

Selv Kammerherrens Stjerner smaa,

Kan her omkring som No n n e r gaa,

Og Bamser, som har lært saa flot

At mu n k e Godtfolk af, kan godt

Man længe efter lede.

De kjære Børns Optugtelse

Kan uden nogen Tugtelse

Ej mere praktiseres.

I I n t e g a d e kan maaske

Man H o l g e r paa Kathedret se

At give Undervisning i

Sin egen Trikot-nometri,

Mens Fag, hvori der findes Ben

Til Lasters og til Udyds Men

Af E d v a r d kan doceres.

Theater-Rundsjov.

D et 1

at opføre

Puk

kan godt lide friske

Kræfter.

Derfor havde han

faaet en frisk anstukken Med­

arbejder, der oven i Kjøbet lige

var kommen fra Provinserne, til

at anmelde samtlige 2. Jule-,

dags Premierer. Dette gjorde

han nu saadan:

:gl. Theat er , har fejret Julen paa en værdig Maade ved

»Tordenskjold i Dynekilden«

med Direktøren, Kammer­

herre F a l l e s e n . i Titelrollen. Tordenskjold, der som bekjendt

under Navnet We ' s s e l har grundlagt »Hotel du Nord« og'

desuden drev en Tændstikfabrik, ligger udmærket for Kammer­

herren. Som bekjendt skyldes det et personligt Mellemværende

med M ar s t r a n d , at denne og hans Meningsfæller i Borger­

repræsentationen formente Wessel at indrette noget i sin

Ejendom, som vi af Hensyn til Julestemningen ikke skal

komme nærmere ind paa. Dette lille *historiske Træk har

Forfatteren faaet ypperlig frem; der er netop i Replikkerne

det forpinte og nagende, som man kan tænke sig der maa

komme i en saadan Situation.

F o l k e t h e at r e t mødte med

»Hjemmet«,

som Direktør

A b r a h a m s efter Forlydende har kapret fra Kasinos ener­

giske Direktør, Hr. E s ma n n . Skjønt vi misbilliger en saadan

Optræden fra Hr, Abrahams’ Side (han optræder vel ikke i

Stykket), kan vi dog godt forstaa, at han har sikret sig det.

Han fa-ar nemlig her en Lejlighed til at tilfredsstille sin bekjendte

Mani for at øse Penge ud til Iscenesættelse og Udstyr, og

navnlig første Akt, dei' foregaar paa »

Taarnets

« Redaktions-

kontor, er brillant. Dog havde sikkert Kasinos energiske

Direktør, Hr. S a n d e r , gjort det' bedre, ligesom han ogsaa

til Hovedrollen havde haft den forøvrigt nette unge Frk. Ma r i e

Mu l l e r s Moder. Fru B e t t y Mu l l e r .

Dog K a s i n o s energiske Direktør, Hr. B i r c h , behøver

ikke at frygte for Konkurrencen. Han har

»Lykke-Per’s«

Rejse

med en anden Hr. B i r c h i Titelrollen, og naar vi tilføjer at

sammes Fader, Hr. B i r c h sen., der som en Nébengescbaft

som Kongens Foged af og til giver Gjæsteroller paa Tilskuer­

pladsen og sørger for, at Bænkene ikke kommer til at staa

— tomme naturligvis, -- vil man forstaa, at der er al mulig

Grund til at ønske den energiske Direktør, Hr. H u n d e r u p ,

til Lykke med det opnaaede Resultat.

D a g m a r t h e a t r e t var heller ikke daarligt. Der ind­

viedes som bekjendt en ny Yariété, og særlig gjorde Hr.

Ma r t i ni us N i e l s e n Lykke med sine dresserede Bjørne. Hr.

Nielsen, der tillige er Atlet, har i nogen Tid ligget syg som

Følge af et personligt Mellemværende med en af Bjørnene, men,

da han viste sig paa Scenen, var det næsten slet ikke til at

se paa ham.

Å r e n a t h e a t r e t gav som bekjendt

»Tro som Guld

« af

Fru Emm a Gad. Stykket er et Indlæg i Agrarbevægelsen,

men faldt dog ikke derfor til Jorden, om end Guldmøntfoden

maaske i Længden vil vise sig mindre heldig. Af de Rolle­

havende var Ol a f bedst, men N e j e n d am var heller ikke ilde

i en stum Rolle. Dog foretrækker vi næsten personlig Ni mb s

kolde Bord.