306 / 325
302
S
e r Verdens
E d v a r d B r a n d e s drev i »Politiken«
En Forretning, som var højst reel,
Alt, hvad der han førte i Butikken,
Glædede en evropæisk Sjæl.
S y m b o l i s m e n var end ej opdaget,
Paradisisk var Forfatningen,
Ak! men husvant snart i Slangefaget
Viste sig J o h a n n e s J ø r g e n s e n .
Edvard Brandes, af Naturen kjærlig,
Sagde: »Denne lille Jørgensen
Morer ærlig talt mig ikke særlig
Med sin spruttende, symbolske Pen.
Men, da han dog er saa net og dannet,
Lad ham saa blot gjøre os lidt Vers —
Saa kan Manden da for Pokker ikke andet
End la’ vær’ at komme vores Folk paatværs.<
Jørgensen nu Vers paa Kraft leverer,
Han skrev Spalte op og Spalte ned,
Andre »Digtere« ham sekunderer,
Saa
det blev en Syndflod stor og bred.
Edvard 'vejred’ med sin fine Næse,
At det lugted’ svært af Symbolist,
Men, da ingen Dævel gad det læse,
Gjorde det dog ingen Ting til sidst.
Overmaade glad og højst taknemmelig
Burde Jørgensen sig vise nu,
Men vor Ungdom er nu altfor fremmelig,
Kommer en Velgjerning ej ihu.
Jørgensen var heller ej fornøjet,
Ug saa gik han hen og
»Taarnet«
skrev —
Ak! det Taarn en slemme Torn i Øjet
Paa vor gode gamle Edvard blev.
Thi, da Edvard nu det kjønt formaned
I sit gamle Evropæer-Blad,
Jørgensen slig Frækhed sig tilraned,
At han skrev, at Edvard vist var — flad.
Saadan Ungdom tidt i vore Dage
Klæder sig i Slangens lumske Ham.
Snart kun P e t e r N a n s e n er tilbage
Som et hvidt, uskyldigt Maaske-Lam.
Evropæisk-socialisM Ågr ar-Program.
Evropæerne og Socialististerne har nu ogsaa faaet d e r e s
Agrarprogram. Det lyder saaledes:
For at skaffe Landbrugsprodukter som K o r n b r æ n d e v i n
og Kar t of f el - do. maa der ingen Skat lægges paa disse
Produkter. Da Agrarforeningen imidlertid som patriotisk Fore
tagende tager Hensyn til alle Samfundsklassers Vel, ophæves
Ø l s k a t t e n , for at Øllet kan konkurrere med Brændevinet.
Der bør overhovedet ikke være T o l d paa Lærkerne.
Al Brug af J o r d e n s Af gr øde i uproduktive Øjemed
(f. Ex. til Bagning af Brød) modarbejdes.
T o t a l a l k o h o l d i g h e d s s a g e n støttes ved Oprettelse af
Totalalkoholdighedshjem over hele Landet.
Der oprettes Andel s- og Fæ l l e s - Kæ f e r i e r rundt om i
Landet. Disse støttes af Staten, der giver den første Omgang.
» F a t t i gma n d s Snaps« opfattes ikke som Fattigunder
støttelse. Tværtimod skal de, der har oppebaaret denne, altid,
naar Talen er om Udøvelse af borgerlige Rettigheder, tages
for fulde.
For at lette S a m k v e mm e t med a n d r e L a n d e bør der
arbejdes hen til, at en E x p o r t kan faas til samme Pris som
en L ag e r øl. Det er ikke Hensigten at rejse nogen Skillevæg
overfor Udlandet, men man maa dog alligevel anbefale An
vendelsen af dobbelt Væge.
Der lægges særlig Vægt paa Me j e r i d r i f t e n , der man
anses for en af de ædleste menneskelige Drifter. Særlig an
befales den bekjendte Mæ l k e t o d d y til 4 Øre.
En Pass iar lien i Vejret.
f | K ; ~ y'
T S t e f
Mad s Jo rd ømo d e rma n d . Goddav Kristen Smed.
K r i s t e n Smed. Goddav Mads Jordemodermand. Ded
æ’ skidt Vær idav.
Mads. Ja gu æ’ ed saa. Ded gaar yd over Drefts-
kappetalen.
Kr i s t en . Du mener Kounen? Ja, hva ska man sie
te’ed?
Mads. Nae saagu. Man ka’ jo itte faalange, a’ Fulk di
ska ingrette deres Familieliv etter hinnes Bekvemmelighed.
Aa naar hun ve’ være gift mæ’ en kungeli’ Jordmormand,
saa maa hun sgu osse ta Været som ded æ’.
Kr i s t en . Ded ka’ der være noved i.
Mads. Men saa ska’ hun osse ha’ Juwletræ Juwleaftøn,