299 / 325
295
—5r~
r
5
<
Til A a l?
Det samme paa en anden Maade.
Et halvt Hundrede
Badegjtester fra det gamle R y s s e n St e n var forleden samlede
i den Tro, at de kunde hygge et nyt Ryssensten. De op-
naaede. hvad de vilde, nemlig at gaa i Vandet; men det blev
rigtignok ikke Saltvand.
Paa Bundtmagerloftet
(Forsamling af S c h u b o t h e s k e Forfattere, som er solgte,
_>
men ikke kjøbte.)
i
\V/Å\
a
-
U 4 ~
H.
C. Ø r s t e d : Ja, nu ligger vi her! Man kan ikke just
sige, at vi er gaaet af med t e l e g r a f i s k Hurtighed.
J. L. . He i b e r g : Det er i Grunden en Skam, at man ikke
er udsolgt for længe siden. .Hvis ikke mit Fag var V aude -
v i l l e r i e t , vilde jeg skrive en Marionet-Tragedie med Roller
for os allesammen.
H e n r i k He r t z : . Hvor mange G j e n g a n g e r e er vi
mon her?
H e n r i k AVer g el a nd : Ari er mange, og alle er vi
store. Des værre savner vi I b s e n s , der spøger omme paa
Hegels Lofter.
S o f u s ' S c h a n d o r p h : ' Fanden glo og gale i det!
•C a r l B e r n h a r d : Dette var Digtersprog fra Nutiden,
Gudernes nye Tungemaal. Men selv holder jeg dog mest af
at leve i mine g a m l e Mi n d e r .
H e r m a n B a n g : Gul og grøn. Har jeg ærgret. Mig..
For længe siden. Og dog . . . Maaske vinder de h a a b l ø s e
Og Ti ne. Ved at lagres. Som gammel Ost. Med Mider..
G u s t a v E s m a n n : Det er sgu heldigt, at jeg ikke ska
leve af at ligge i Bunken. Men, kan ingen af jei skaffe mig
en ny S c e n e i n s t r u k t ø r ? Nu har jeg ikke skiftet siden i
November.
H e l g e R o d e : Ikke beklager jeg mig over at ligge her,
for jeg kan ikke klemmes tyndere, end jeger. Men jeg sørger,
fordi
»Politikem
har drejet Tappen for Verstønden.
H o l g e r D r a c h m a n n : Kan det ikke være jer en T r ø s t,
at en S v e n d som jeg, der forlængst har taget Borgerskab
som Mestersanger, ogsaa skal syltes?
P e t e r N a n s e n : Skab jer nu bare ikke, kjære Børn.
Jeg skal sørge for, at I allesammen kommer med i mm næste
Dagbog og saadan opnaar den Udødelighedens Krans, I hidtil
forgjæves har slikket Fingrene efter.
1
D en n y Bo g h a n d l e r (til Karlen, som kommer slæbende
med Favnen fuld af Sække): Og lad saa bare alt det Ros gaa.
af til kvart Pris!
A a n d e m a n e r i .
A f alt, hvad man kan bhve, vist
Det største er dog Spiritist.
Man dybt foragter Flaneri
Og holder sig til Maneri,
Især naar man ej er Rekrut,
Og mest, naar man er selve Hu t h .
Han lever højt med hver en Sjæl,
Der sagde Verden længst Farvel.
Med B o j s e n s smaa Agrarforslag
Han samles snart i Gammenslag.
Naar dem vor Rigsdag har forskudt,
Maaske de manes frem af Hu t h .
Kun H ø r u p s salig døde Torsk
Maaske ham dog er lidt for dorsk
Til nu paany at manes frem.
Af A a n d den selv i Gravens Gjem
Har nemlig ikke Spor frembudt,
Og hvad fonnaar saa selv en H u t h ?
Men pyt med det, naar paa en Studs
Med hver en Sjæl man drikker Dus.
Saa kan man tale som Profet
Og trække Folk som en Magnet,
Naar ej. man sparer paa sit Krudt.
Det
som
bekjendt gjør ikke Hut h.
Abonnement
paa „E=-u.l5:“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.