Carsten Meyer
ej villet befatte sig dermed«. Ved den efterfølgende taksationsfor
retning havde man indbudt brandkassedirektøren, men man kom
til at vente forgæves. Brandkassens vægring vil senere blive
behandlet. Den 6. april anmodede Friderichsen derfor Magistraten
om at udpege kyndige håndværksmestre, der kunne foretage besig
tigelse og taksation af skaderne på hus og møller. Dagen efter mød
te tømrermester og møllebygger Christian Wæsing og murermester
Hendrick Brandeman op for at taksere skaderne.
Skaderne på Kongens Mølle var så store, at den »befandtes total
ruineret«. Såvidt det kunne skønnes, kunne møllestenene samt
noget af det sværeste jern genbruges, ellers var alt splittet og slået i
stykker. Skaden vurderedes til 2550 rdl.
Grønlands Mølle på den anden side af krudttårnet, nærmest
Østerport, var ikke helt så medtaget men dog for størstedelen slået
i stykker. Hele møllen var rykket 3 tommer til den ene side, hvor
ved foden og klodserne under møllen var blevet beskadiget og
kommet aldeles ud af lod og vinkel. For at afhjælpe dette måtte
man antagelig nedpille møllen helt. Skaden vurderedes til 1550 rdl.
Krudttårnseksplosionen i Rosenkrantz bastion 1779. Til venstre Lille Kongens mølle, til høj
re Grønlandsmøllen. Yderst til højre Østerport. Samtidig tegning. Københavns Bymuseum.
58