59 / 259
Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779
ve meget upræcise ord som lidet, stor, meget stor skade og rent rui
neret, så forsøger rodemestrene i Sankt Annæ Øster Kvarter deri
mod meget minutiøst at angive antal skader på tage, tagsten, vin
duer, ruder, typer af glasruder, gipslofter m.v. Enkelte husejere
kunne dog allerede opvise overslag fra håndværksmestre. Eksem
pelvis anslog murermester Møller skaderne på Schacks Palæ til 732
rdl. og 3 mk., men flere af disse meget tidligt foretagne overslag
viste sig senere at være ganske urealistiske. Således blev skaderne
på Frederiks Hospital først anslået til 2500 rdl., men en senere syns
forretning fastsatte skaderne til næsten det firedobbelte. Først langt
senere forelå der eksakte økonomiske overslag i form af regninger
og synsforretninger. Disse er imidlertid så få i antal i forhold til den
mængde ejendomme, der reelt led skade, at disse ikke giver noget
sandfærdigt billede af ulykkens eksakte økonomiske omfang.
Eksplosionen forvoldte selvsagt de største skader i umiddelbar
nærhed af krudttårnet. I Sankt Annæ Vester og Øster Kvarter var en
stor procentdel af bygningerne alle mere eller mindre berørt af
ulykken. Nyboder var meget hårdt ramt. Foruden de tre nærmest-
stående møller var Stenkulgade og Rigensgade hårdest ramt. De to
nævnte kvarterer vil i det følgende være genstand for en detaljeret
gennemgang gade for gade. Skaderne i Rosenborg og Klædebo
Kvarterer vil blive gennemgået mere overordnet. Skaderne i sidst
nævnte kvarterer var langt mindre, men udbredte.
Sankt Annæ Vester Kvarter
Ko n g e n s - og G r ø n l a n d s Mø l l e
Ved eksplosionen var ikke alene møller Mouritz Friderichsen blevet
ilde tilredt, men hans kone var blevet blind, og han frygtede, at hun
ikke ville få sit syn igen. Begge møller var aldeles spolerede og gjort
ubrugelige og Friderichsens 6-7 år gamle grundmurede hus i Sten
kulgade med tilhørende side- og baghus havde taget overmåde stor
skade. Tagene var revet af, og lofter, vægge, døre og vinduer var
alle slået i stykker. Uden nogen forseelse eller forsømmelse var Fri
derichsen blevet ruineret og en ulykkelig mand, som havde mistet
hjem og levebrød. Han stod nu som en fattig mand uden midler til
at istandsætte hus og møller. Han forsøgte ligesom så mange andre
at henvende sig til »Brandassurancens Contoir«, men måtte erken
de, »i hvormegen dette og billighed jeg har på min side, har (den)
57