Carsten Meyer
Frem til slutningen af marts 1779 blev der flere gange udtaget
krudt fra tårnet under opsyn af Sr. Quist og Mr. Becker. I slutningen
af marts umiddelbart før mandagen den 29. marts var Becker og en
tjener tilstede, da 183 tønder fordærvet krudt blev udtaget. Det
skulle vise sig at være sidste gang, krudttårnet blev åbnet. Thran-
moes beskriver situationen inde i tårnet på følgende måde:« Krudt
og staver, samt dårlige tønder med forraadne baand laa blandt hin
anden«. Da Thranmoes tilllod sig at spørge Becker om, hvorledes
man havde tænkt sig at få tønderne ud af tårnet, fik han følgende
afvisende svar: »der slaar man et toug om tønden og drager den
sammen, saa slaar bødkeren baand paa«. Thranmoes afsluttede sin
rapport med at opfordre Kommercekollegiet til at indhente yderli
gere oplysninger hos de herrer Becker og Quist, idet disse hele
tiden havde været betroet krudtets »behandling og udlevering og
som derfor var i besiddelse af alle vedkommende tilforladelige
efterretninger og auctionsprotokoller«.
De to rapporter er forholdsvis fyldigt gengivet, da de til fulde tyde
liggør de fortvivlende forhold, der rådede inde i krudttårnet. De
placerer ansvaret hos Kommercekollegiets repræsentanter, der
trods de utallige opfordringer til at bringe forholdene i orden intet
foretog sig. De nævnte personer må have følt et tungt ansvar, da
krudttårnet sprang i luften den 31. marts.
Ulykkens årsag
Ingen af de samtidige aviser, såsom Adresseavisen eller Kiøben-
havnske Tidende, tog stilling til ulykkens årsag. End ikke skillings
viserne og anden lejlighedsdigtning turde antyde årsagen. Der
fandt ingen auditørundersøgelser eller andre afhøringer sted i for
bindelse med ulykken. Den eneste samtidige kilde, der antyder en
mulig årsag, er Bolle Luxdorph,26 deputeret i Danske Kancelli. Han
noterede den 31. marts følgende i sin dagbog; »...årsagen er ubeki-
endt, men det havde ei (dvs. krudttårnet) været aabnet siden man
dags (dvs. den 29. marts). Mand meener, at ved det der var feiet, var
noget af skarnet blevet liggende ved dørren, som havde tændt ved
det, at en soldat havde slaget ild og (ilden derefter var) løbet under
fodstøkket«.
Antagelsen, at den posterede skildvagt hemmeligt skulle have
54