Carsten Meyer
skovle det i andre tønder. Fare og ulykke lader sig øjen
synlig forudse uden profeteren.«
Kort tid efter at krudtet var blevet oplagret, og adskillige gange i de
følgende tre år, første gang den 14. juni 1777, blev artillerikorpset
bedt om at udtage prøver af krudtet, at nummerere tønderne og
angive forcen på samme. Men korpset afslog alle henvendelser
desangående med den begrundelse: »at det var umuligt at foretage
en sådan prøve, fordi tårnet lige til døren var fuldstændig fyldt
med fordærvet krudt, så man ikke kunne røre sig eller arbejde der
inde, før dette var fjernet, og derved blev uorden og fare kvit«. Man
henviste endvidere til et lignende tilfælde, hvor der i et krudttårn
havde henligget »89 tønder af samme slags, som var kommet med
en fregat fra Lissabon«. Her var tønderne ligeledes faldet i staver.
Men disse var blevet erstattet af nye og derpå fjernet af mægler Jiir-
gensen på assurancens vegne og bragt til Søartilleriets gamle krudt
mølle på Christianshavn. Thranmoes fortsætter: »Der har man
mulighed for forsvarligt og uden fare, at undersøge sådant gammel
fordærvet krudt. Landetaten råder ikke over sådanne bekvemme
steder, og i et krudttårn er dette arbejde slet ikke gørligt«.
Men Kommercekollegiet var ikke sindet at lade det fordærvede
krudt føre til krudtmøllen. Efter kollegiet i 1777 havde fjernet 181
centner af det fordærvede krudt fra tårngulvet, forespurgte man
artillerikorpset: »om det ikke var muligt at fjerne og oplagre den
omtalte rest på 324 tønder fordærvet krudt i et andet krudttårn«, så
man kunne komme til at prøve krudtet, som var oplagret på første
sal i tårnet.
1 1778 fremsatte kollegiet på ny krav om prøvning af krudtet, men
atter afslog Artillerikorpset med følgende begrundelse:
»Den til afprøvningen beordrede artilleriofficer har fra
begyndelsen ladet forstå, at det nederst i tårnet liggende
fordærvede krudt først skal bortfjernes inden det øverste
kan prøves. Samme var tilstede da Commerce Collegiet
den 18. marts samme år lod 30 tønder udtage i vedvaren
de regnvejr, og man fandt da tønderne så dårlige, at de
faldt fra hinanden når man tog fat på dem, så man måtte
skovle dem op. Ja endnu ligger krudt og tønder således
50