113 / 650
København under Belejringen 1807.
107
syning, da det fornødne derefter straks skal vorde for
anstaltet.«
Kommissariatet udbad sig da 8 Ankere Brændevin
og 30 Tdr. 01 daglig. Men det viste sig hurtigt, at det
havde undervurderet Soldaternes Evne til at drikke
Brændevin. Allerede to Dage efter, d. 22. Aug., maatte
det meddele Magistraten, at »Bekvisitionerne af Brænde
vin til Tropperne tiltager saaledes, at vi ikke længer kan
fyldestgøre dem med de 8 Ankere dansk Brændevin, som
vi under 20. ds. har forlangt leveret daglig. Fra i Mor
gen og fremdeles maa derfor leveres 16 Ankere daglig.«
Med Øllet gik det omvendt; de 30 Tdr. viste sig at være
for meget.
Al den Brændevin kostede Penge. D. 26. Aug. an
moder Oldermanden for Brændevinsbrænderne, Kaastrup,
om et Forskud paa 2000 Bdlr. af hans Tilgodehavende
for det til Feltkommissariatet leverede Brændevin. Kæm
neren faar straks Ordre til at udbetale Beløbet. Uaf
hængig af de private Brænderier arbejdede det kongelige
Brænderi i Sølvgade med fuld Kraft; dets Leder, Justits-
raad Rafn, indberettede d. 19. Aug., at der i disse Dage
var leveret derfra til Proviantgaarden ca. 12.000 Potter
Brændevin, og at der endnu var en Beholdning paa
3—4000 Potter tilbage.
Et og andet Træk tyder da ogsaa paa, at Køben
havns Borgere ikke altid var ædru under Belejringen.
Da Fattigvæsenets Tvangsanstalt i Pustervig brændte
sfter Bombardementet, blev Bedningsmandskabet og
Fangerne i Forening sat til at redde Inventariet og
Arkivet; men deres Bestræbelser mislykkedes ganske,
hvilket Fattigvæsenets Direktør, Assessor Bærens, ud
rykker saaledes: »At en Mængde i Haven udbragt In
ventarium brændte, maa tilskrives en Bagboers gode
Vinkælder. Vin og Brændevin var Prisgods for Brand
folk, for dem som skulde rive ned, og for Tvangshus