115 / 650
København under Belejringen 1807.
109
megen Fortjeneste ved sin Virksomhed under Belejringen.
Han foreslog — i Skrivelser til Peymann, Magistraten
og Politimesteren —, at der skulde rejses Telte overalt,
hvor Mandskabet var samlet, for at det kunde betrygges
mod Solens Hede og finde Læ under mulig indtrædende
Regn. Men sit største og vigtigste Virkefelt fandt dog
den utrættelige Kirurg ved Organisationen af L a z a r e t
te r for de syge og saarede Soldater.
Allerede d. 15. Aug. havde han i Prins Carls Værel
ser paa Landkadetakademiet faaet indrettet et Officers
Lazaret med 30 Senge. Derefter omdannede han den
von Hemmerske Gaard (Vajsenhuset) paa Købmagergade
til et Lazaret paa 60 Senge for Soldater af Landeværnet,
og endelig fik han indrettet et Epidemilazaret i den ene
Ende af Eksercerhuset i Gothersgade. Dette blev dog
ikke taget i Brug, da der ingen smitsomme Sygdomme
viste sig. En Kapellan Jakob Bloch tilbød sig frivillig
som Præst ved disse to Hospitaler; til deres Begravelses
plads blev Runde Kirkegaard anvist, og i denne skulde
ligeledes de i Kampen faldne Landeværnsmænd jordes.
At Winsløws og Magistratens Lazaretter tilfulde har op
fyldt deres Hensigt, erfares af en Efterskrift, som Lande
værnets Chef v. Waltersdorff har føjet til en tjenstlig
Skrivelse til Magistraten efter Belejringens Ophør: »Jeg
betjener mig af denne Lejlighed til at bevidne Køben
havns Magistrat min Højagtelse og varmeste Erkendtlig
hed for den Virksomhed og Liberalitet, med hvilken den
har sørget for Landeværnets Pleje i Sygdoms Tilfælde.«
Lige fra Belejringens første Dag var alle Byens
H e s te og Vogne taget i Beslag til det offentliges Tjene
ste. D. 14. Aug. havde Peymann anmodet Magistraten
om at lade udgaa en Opfordring til Borgerne om fri
villig at stille deres Heste til Kongens Tjeneste. Men,
tilføjede han, hvis det fornødne Antal ikke frivillig blev
leveret, maatte Magistraten sætte dem i Rekvisition. I