Stadsfysikatet i København.
219
viser han, hvor meget forretningerne er tiltagne, uden
at indtægterne er stegne v idere; dog anslår han sine ind
tægter (foruden den bestemte gage, som han angiver til
75.0 rdl.) til at have været 650 rdl. dansk kuran t i 1813,
250 rdl. navneværdi i 1814, 165 rdl. n. v. i 1815, 140
rdl. n. v. i 1816, 230 rdl. n. v. i 1817, 180 rdl. n. v. i
1818; men ved kursens nedsættelse fra 375 til 250 er
disse indkomster, som er bestemte i sølvværdi, nedsatte
til 2 tredjedele. Sundhedskollegiet anbefalede ansøg
ningen, men de 32 mænds forsamling modsatte sig
en forhøjelse på grund af de ret rigelige ekstraind
tægter og stadens kasses slette tilstand, og magistra
ten sluttede sig hertil med tilføjelse af, at gagen i vir
keligheden kun var 550 rdl., men at der alligevel sta
digt var udbetalt Lund det personlige tillæg af 200 rdl.,
som var tilstået Scheel, hvilket i 1810, 1811 og 1812
havde givet anledning til udsættelser fra kancelliets side
ved revisionen. Magistraten udtaler sin fulde tilfredshed
med Lund ’s hurtighed og nøjagtighed og anbefaler ham
til vedblivende at beholde 750 rdl. årlig af stadens kasse
og mulig en forbedring af hans indtægter uden for sta
dens kasse.
Den kgl. resolution 8. Dec. 1818 kom da også til at
gå ud på, at der tilstodes Lund et tillæg af 200 rdl.,
således at han i alt oppebærer 750 rdl. af stadens kasse,
og at dette tillæg beregnes ham fra hans embedstiltræ
delse, og at han derfor fritages for at tilbagebetale noget
af den allerede i den forløbne tid oppebårne fulde sum
af 750 rdl. Så nær var Lund ved at være bleven 200 rdl.
fattigere, i stedet for at få gageforhøjelse.
Det er rimeligvis en følge af de dårlige gageforhold
og det stadigt voksende antal af ny pligter og hverv,
der blev lagte på stadsfysikatet, at der under Lund’s
fysikat gjordes et forsøg på at lette ham arbejdet ved
at give ham en fast ansat medhjælper, et forsøg, der