228 / 650
222
Stadsfysikatet i København.
sikkert har ikke kunnet optyses herom , og pladsen
havde vel også en helt privat karakter.
Hvor vidt sundhedskollegiets udtalelse om , at det
ikke altid var heldigt, at stadsfysikus havde sæde i kol
legiet, hvilket (med et par års afbrydelse) havde været
tilfældet siden dets oprettelse 1803, ha r været rettet imod
den døde Lund eller haft sigte på hans forventede efter
følger Hoppe, er ikke godt at afgøre. Sikkert er det
kun, at Hoppe, trods adskillige vakancer i kollegiet,
først blev medlem af dette 12. Ju li 1843.
Af ny bestemmelser vedrørende stadsfj^sikatet kom der under
Hoppe kun få; det blev pålagt stadsfj'sikus at modtage og statistisk
bearbejde de lister, som lægerne nu skulde indlevere over revaccine
rede og behandlede koppepatienter, og desuden at påse, at de prak
tiserende læger i København afgav periodiske beretninger om den
epidemiske status i hovedstaden.
Det faldt i Hoppe’s fod som hovedstadens sidste
stadsfysikus at skulle tage kampen op med en smitsot,
hvis voldsomhed byen ikke havde oplevet siden pesten
1711: koleraepidemien 1853. Allerede to år inden dens
udbrud blev der ved kgl. kommissorium 12. Marts 1851
oprettet en overordentlig sundhedskommission, i hvilken
stadsfysikus Hoppe og dr. med. E. Hornemann fik sæde
som lægekyndige medlemmer; den afværgede ikke faren,
og dens virksomhed blev stærkt kritiseret.
Få år efter, ved lov 4. Marts 1857 om bestyrelsen
af Københavns kommunale anliggender, blev disse helt
forandrede og stadsfysikatet som kgl. embede nedlagt.
Sundheds- og renlighedspolitiet blev lienlagte under ma
gistraten, og ifølge § 11 skulde der ansættes en stads
læge. Loven selv skulde træde i kraft 1. Jan . 1858, og
30. Dec. 1857 blev der derfor udstedt en vedtægt, ifølge
hvis § 3 sundhedsvæsenet og den offentlige renlighed
blev henlagte under magistratens fjerde afdeling, medens
§ 9 lyder således: »For stadslægen bliver instruktion