226 / 650
220
Stadsf}Tsikatet i København.
ligesom det med den lægekyndige borgemester i 1801
atter hurtigt blev opgivet.
I 1823—24 herskede der efter mange års forløb atter
en stærk koppeepidemi i København, hvorfor der blev
nedsat en særlig kommission til dens bekæmpelse, og
denne foreslog i Dec. 1825, at der skulde ansættes en
fast læge, der under epidemier kunde gå i karantæne
med de syge og uden for disse assistere stadsfysikus.
Forslaget anbefaledes af sundhedskollegiet, men fandt
først sin afgørelse 10. Nov. 1826, da reservemedikus
N ik o la i C h r i s t i a n Mø h l fik bestalling som adjunkt
ved stadsfysikatet med en gage af 400 rdl. Da Møhi
6. Jun i 1829 blev lektor ved universitetet, søgte han om
at måtte beholde adjunktposten, men 22. Sept. 1829 re
solveredes, at adjunktposten ikke måtte forenes med no
get andet embede, og posten blev derfor opslået vakant
i Okt. 1829. Den søgtes af J. L. Drejer, S. M. Trier,
H. K. Marcher, P. C. E. E. Rafn og B ø rg e A n to n
H o p p e , der fik bestalling 13. Jan . 1830.
Straks efter L und ’s død 15. Febr. 1832 indgik sund
hedskollegiet med følgende ret mærkelige forestilling
2. Marts 1832, altså inden der endnu var udnævnt en
ny stadsfysikus:
»Ligesom det hidtil ikke har været nogen regel, at stadsfysikus
i København skal være medlem af sundhedskollegiet, endskønt denne
embedsmand til visse tider har tillige haft en sådan post, således må
man efter overvejelse af de omstændigheder, der tale for og mod,
at samme embedsmand er medlem af kollegiet, være af den formening,
at han rettest ikke bør være det. Det antages nemlig [ikke] alene, at
stadsfysikus, som sådan, er sundhedskollegiet subordineret, men og
desuden, at det ikke er ganske passeligt, at han deltager i eller er til
stede ved alle kollegiets deliberationer, der undertiden angå sager,
som enten umiddelbart vedrøre hans egne pligter og forhold, eller
hvis udfald umiddelbart kunde have indflydelse på ham eller hans
stilling. Derimod var det efter vor formening godt, at kollegiet kunde
tilkalde stadsfysikus som assessor — lig assessores pharmaciæ i far
maceutiske anliggender — i de tilfælde, hvor det måtte anses nyttigt