238
Et Stortyveri i København 1836.
Scott, som saa forlangte, at der skulde visiteres i hans
Logis saavel i hans egne som i hans Tjeners Gemmer.
En saadan Undersøgelse havde ogsaa fundet Sted —
»with due punctuality and politeness«, staar der i Scotts
Attest derom —, men da der intet mistænkeligt fandtes
hos dem, og da-Værten og de to Tjenere i Hotel du Nord,
som samme Aften havde taget dem i Øjesyn, alle tre er
klærede, at ingen af dem var Bedrageren, var det blevet
tilkendegivet Scott, at han, naar han ønskede, kunde faa
Pas til sig og sin Tjener. Den 1. Okt. havde Kontoret
for rejsende saa meddelt, at de to Mænd begge i Med
før af de Passer, der var meddelt dem, Dagen i For
vejen var rejst deres Vej. Paa Passerne betegnedes de
som Particulier Thomas Scott, 32 Aar gi., født i Eng
land , middel afVæ kst og Bygning, brune Haar, blaa
Øjne, og Tjener John Arnold, 26 Aar gi., født i England,
middel afVækst og Bygning, brune Haar, blaa Øjne.
Om Morgenen mellem Kl. 5 og 6 kom de den 2. Okt.
til Kiel. Paa Vejen havde de ladet veksle en dobbelt
Fredericsd’or og fortalt Styrmanden, at de i København
havde logeret i Hotel royal. Ved Ankomsten bestilte de
øjeblikkelig Forspand til Neumunster og forlod Byen
efter knap en halv Times Ophold. Undervejs lovede
den ældste — han syntes snarere at være over 40 end
over 30 Aar, hedder det — gentagne Gange Kusken
Drikkepenge, naar han vilde køre rask til. I Løbet af
3 Timer naaede de Neumunster. Den, der gaves ud for
Herren, blev siddende i Vognen, mens Tjeneren bestilte
nyt Forspand og igen fik en dobbelt Fredericsd’or veks
let. Saa kørte de videre, et Kvarter efter at de var
komne. I øvrigt havde det ikke haft Udseende af, at
nogen af dem var den andens Tjener — de sad sammen
i Chaisen, den foregivne Tjener til højre; han kunde
Tysk, og det var altid ham , der opfordrede til hurtig
Kørsel.