247 / 650
Et Stortyveri i København 1836.
241
havde fralokket Vekselererens Bud, der var sendt til ham
i Hotellet, en stor Sum Penge og var stukken af med
dem til de forenede Stater. Senere var det gaaet Man
den godt, han var nu gammel og plaget af Samvittig
heden, og havde paalagt sin Ven, den Yankee, der stod
for mig, at bringe en Del af den stjaalne Sum tilbage
til dens rette Ejermand. Jeg tvivlede intet Øjeblik om,
at det var Tyven selv, som jeg havde for mig; men Man
den var ikke til at formaa til at opgive Navn eller Adresse.
Han skulde rejse ind i Landet samme Dag og vilde komme
igen om en 14 Dages Tid; indtil da anmodede han om
at lade skrive til København efter nøjagtige Oplysninger
om Tyveriet, Vekselererens Navn osv. Jeg begav mig til
Brighton, hvor min Chef dengang opholdt sig, og for
talte ham den mærkelige Historie.«
Martin Levin henvendte sig om Sagen til sin Kom
pagnon i København, der efter Forhandling med Politi
direktøren svarede, at der i Tidsrummet siden 1836 ikke
vidstes at være foregaaet noget andet københavnsk Ty
veri end det henriquesske under lignende Omstændigheder
og af lignende Omfang. Vekselererfirmaet, som nu var
overtaget af den daværende Indehavers Sønner, sendte
de fornødne Oplysninger til London tillige med en E r
klæring om, at Sønnerne ingen videre Skridt vilde fore
tage, naar den Sum, for hvilken deres Fader i sin Tid
var bedraget, blev tilbagebetalt dem med Renter.
»Men hvem der ikke kom«, fortæller Forfatteren i
»Museum« videre, »varYankeen; der gik 14 Dage, der
gik en Maaned, og vi begyndte allerede at antage, at
der ikke vilde komme mere ud af Sagen. Da endelig
en skønne Dag kommer Manden igen. Han fortalte vidt
og bredt om sin svagelige gamle Ven, der ikke kunde
faa Ro, forinden han havde betalt tilbage og gjort sin
Uret god igen. Det hele Beløb kunde han ganske vist
endnu ikke afsé; men her var . . . . et Afdrag; Resten