252 / 650
246
En af Stadens 32 Mænd.
Aftensmad. Jeg lærte imidlertid Sproget og blev snart
ligesaa rav Jydsk som alle de Andre, og nu skulde jeg
da begynde med at vogte Faa r og Gjæs, derefter at kjøre
Ploven, og seenere at tærske og slaae Græs, hvilket var
det værste, thi jeg husker grant, at heele Personen ry
stede, naar jeg skulde stryge Leen; mit Sovekammer var
pyntelig ineubleret med Avlsredskaber, Vinduesgardinerne
vare sammenflettede af Straa for at afværge Vindens frie
Passage igjennem Ruderne; Gulvet var belagt med solide
Kampesteen, og et Par Alen fra Sengen havde jeg Sel
skab af nogle nydelige smaa Kalve, som undertiden op
muntrede mig ved deres behagelige Stemme med en Con-
cert i X Duur. Men Kosten var solid, den bestod regel-
mæsig i 21 Gange Grød om Ugen under forskjællig
Skikkelse. Om Søndagen fik vi Smør paa Brødet, men
de søgne Dage blev der som Surrogat tillavet en Slags
tyk Meelvelling, som blev kaldet Butter. Men da jeg den
Gang havde bedre Appetit end nu, saa smagte mig dette
som Sukkerbrød. —
Efter at jeg havde udstaaet denne Tortuur i 7 Aar,
blev jeg da endelig confirmeret, og ved et heldigt Til
fælde i det 16de Aar anbragt i Lære ved Handelen i
Haderslev. Der forefandt jeg et sandt Himmerige i For
hold til det Liv, jeg tilbragte hos den kjære Slægtning.
Jeg forblev der i 8 Aar, og omendskjønt jeg fra den tid
lige Morgen til sildig Aften maatte være i Bevægelse, og
i Forening med Contoirforretninger deeltage i det simple-
ste Arbeide, saa henregner jeg dog den Tid til den be
hageligste Deel af mit Liv, thi jeg levede godt, nød en
venskabelig Omgang og havde god Leilighed til at ud
danne mig i de væsentligste af de Videnskaber, som ved
kom Handelsfaget, og erhværvede adskillige Kundskaber
udenfor dette Fag, hvoraf jeg seenere har havt Nytte,
men jeg maatte naturligviis selv søge at benytte Tiden
rigtig. —