250 / 650
EN AF STADENS 32 MÆND.
BRÆNDEVINSBRÆNDER P. C. HANSENS OPTEGNELSER.
O v e r s i g t a f e n k o r t B e r e t n i n g o v e r
d e n t i l b a g e l a g t e T i d a f m i t L i v til v i d e r e B e t r a g t n i n g
f o r m i n e E f t e r k o m m e r e .
S
o m
et Barn paa 7 Aar erindrer jeg mig en kold Vin
teraften i Aaret 1794, ved min Faders Ledsagelse, at
have seet C h r i s t i a n s b o r g Slot staae i lys Lue, mine
Tanker vare den Gang lidet modtagelige for det sørge
lige ved denne rædsomme Begivenhed, men det forekom
mig at være en smuk Ilum ination, og den livelige Be
vægelse iblandt Brandfolkene, Klokkeringningen og Al-
larmtrommerne syntes mig at være ret interessant for
mig, thi jeg betalte den Gang ingen Brandskat og tænkte
kun lidt paa, at jeg seenere selv vilde komme til at bi
drage ogsaa min Andeel til sammes Gjenopbyggelse.
Men Aaret efter, 1795, blev jeg i en meere forstandig
Alder endvidere et sørgende Vidne til K jø b e n h a v n s
store Ildebrand, hvorved mine Forældres Eiendom og
saa blev et Bov for Luerne, og jeg erindrer mig i Forening
med mange andre huusvilde Fam ilier at have en Tid af
Sommeren bivouaqueret i Telte udenfor Byen, indtil der
kunde blive tilveiebragt Huusleilighed for de Mange, som
ikke havde nogen Boepæl. Min Moder blev derover syg
af Sorg, som foranledigede hendes Død. Hun blev be