V. Retterstederne i og ved København.
353
hoes følgende . . . regenskabets vidre udvisning . . . 222 dr. 1 mark
4 sk. mønt.«
Denne Regnskabspost i Forbindelse nted den oven
for anførte Synsforretning v iser/ at Beskrivelsen af Galgen
hos O. Nielsen som »et firkantet Stillas med 4 Hjorne-
stolper, forbundne med Planker«, er aldeles urigtig. Fol
det forste må man tænke sig Fundamentet og »Hjorne-
stolperne« fremstillede i Murværk, og Galgen kaldes i
Almindelighed »den murede Galge uden Vesterport«. Ved
Reparationen 1646 benyttedes heller ikke andre Hånd
værkere end Murere og Stenhuggere. Dernæst må Galgen
have været opført trekantet og ikke firkantet, som Niel
sen antager1), ti i den ovennævnte Synsforretning om
tales kun »de 3 Piller«. Galgen ha r altså været indrettet
ligesom Riber Galge efter Terpagers Beskrivelse2): Pillerne
vare for oven forbundne med tre Tværbjælker, en til
Kongens Tyve, en til Byens og en til fremmede Tyve3).
Tyvene hængtes ligesom i Ribe i en Jærnlænke, se Eks
emplerne nedenfor i Afsnittet om Livsstraffe.
2.
R e t te r s te d e t p å »Am age rto rv« e lle r Kr i s ti a n s-
h a v n s T o rv . Her blev 1627 oprejst en Galge og sam
tidig opsat en Hest, hvorved formodentlig menes Træ
hest til Anvendelse som Straffemiddel for Soldaterne.
Træhesten indførtes nemlig til Danmark sammen med
Lejetropperne under Kristian IV.s Krige4). I Modsætning
x) Nielsen påberåber sig Prospektet af København hos Braun:
Theatrum urbium (reproduceret hos Bruun: København 1, 419), hvor
Galgen udenfor Vesterport er fremstillet med fire Piller. Men dette
Billede må være aldeles urigtigt.
2) Kinch: Ribe Bys Historie 1536— 1660, S. 675.
Ji) Dette stadfæstes nu også ved den ovfr. S. 155 meddelte Af
bildning fra 17. Årh. af den murede Galge.
4)
Dette er hos Meidell: Billeættens Historie 2, 271 blevet til:
»Træhesten indførtes som b e k e n d t ikke i Danmark for end på
K e js e r -K r ig e n s T id« (!), men allerede i Kalø Læns Regnskab 1615
— 16 findes følgende Udgiftspost: Givet for en T r æ h e s t at lade gore