V. Retterstederne i og ved København.
359
Sum af 797 Dir.
3 7 2
Mrk.
472
Sk .1) foruden 13 Læster
Kalk og 3000 Mupper, som leveredes in natura af den
kongelige Tolder Jonas Heinemark.
Galgen på det ny Torv bestod indtil Regnskabsåret
1651—52. I dette År blev »Justitsen« nedbrudt. Selve
Regnskabet for dette År er vel tabt, men Bilagene dertil
ere bevarede. Blandt disse lindes som Nr. 13: » F o r
te g n e ls e p a a h v is o m k o s tn in g p a a j u s t i t s , som
s to d p a a d e t n y e t o r f , a t n e d b r y d e g io r t er.« Ned
brydningen fandt Sted under lignende Former som Op
førelsen. Atter måtte der to Trommeslagere til, og disse
fik »for deres Umage« 1 si. Dr. 2 Mrk.; der blev an
vendt 7a Tyll 16 Alen Tømmer til Stillinger, og Mur
mestrene og Stenhuggerne fik »for Justits at nedtage og
nedbryde« 7a Læst dansk 01, som kostede 18 si. Dr.
Pladsen må være blevet jævnet og brolagt, ti der tilførtes
Brolæggersand og Brolæggersten. Endelig findes følgende
Udgiftspost:
»Gifven 8 m end, som drog den s t o r e u d h u g g e n s te n ,
som stod øfverst paa justits, sampt de andre store hugne sten
til au fvelsgaarden2), som ikke kunde taale al age paa vogn,
hver 12 sk.«
Den samlede Udgift ved Nedbrydningen blev 41 si.
Dr. 3 Mrk. 10 Sk.
Her er det nu en Gåde, hvad det på Galgen i 1629
anbragte, i 1651—52 atter nedtagne, i Sten »huggede
B illede« kan have forestillet. Jeg har ikke kunnet
linde Spor af, at man andet Steds i Ind- eller Udland
har haft for Skik at anbringe symbolske Billeder på
Galgen. Skulde her fremsættes en Gisning, ligger det
formentlig nær at tænke på B ille d e t a f en H a n d s k e .
Handsken var jo, som bekendt, Symbolet på Herskerens
5 Omskrevet til Rigsdaler blev Summen 531 Dr. 3 Ort 2072 Sk.
2) Formodentlig Avlsgården i Springgade, der brugtes som Material
gård, se O. Nielsen: Københavns Historie 1, 97 og ovfr. S. 302.