369 / 650
VI. Om Straffene, som fuldbyrdedes i København.
363
»Forbrudt Gods« i Regnskabet 1640—41 fører imidlertid
til Indtægt noget Gods, som var forbrudt af en Skrædder
svend, der vilde stjæle en Tønde af Agerhus’s Penge
og derfor blev uddomt på Holmen. Her er åbenbart
Tale om en og samme Person, og Slutterregnskabets
uforståelige Omtale om Forholdet bliver nu klar, lige
som Straffen oplyses1).
Ganske vist forekommer også Antydninger om An
vendelse af a lm in d e l ig F æ n g s e l s s t r a f (simpelt Fængsel
som vi vilde sige), men i en sådan Forbindelse med
Bødestraf, at det ikke kan ses, om der er Tale om en
selvstændig Straf eller nærmest om en subsidiær til Af
soning af Bøderne. Den omtales derfor i Forbindelse
med Bødestraffen.
Når Slutterens Regnskab omtaler de Straffe, som
udførtes på Fangerne ved Skarpretteren, skulde man
vente, at der i hvert enkelt Tilfælde, hvor Slutteren om
taler en sådan Strafs Udførelse, også i Byfogedregnskabet
findes indført en tilsvarende Udgift til Salær til Skarp
retteren. Dette er imidlertid ikke al Tid Tilfældet. De
to Regnskaber svare ikke noje til hinanden: d e ls om
tales i Slutterregnskabet, at en Del Fanger ere bievne
straffede ved Skarpretteren, uden at der i Byfogdens
Regnskab opføres Salær til ham, d e ls nævner Byfoged
regnskabets Konto for Delinkventomkostninger forskellige
Delinkventer, som have lidt Straf ved Skarpretteren,
uden at det kan ses, at de have siddet i Byens Fængsler,
d e ls atter omtales andre Steder i Byfogedregnskabet, at
Forbrydere ere straffede ved Skarpretteren, uden at Be
talingen til denne er ført til Udgift eller at de pågældende
omtales af Fængselsslutteren.
De lo r s t n æ v n t e Forhold kan i hvert Fald i nogle
Tilfælde hænge således sammen, at vedkommende Fange
*) Yderligere Eksempler se ndfr. S. 367 f.