445 / 650
Bidrag til Københavns Topografi.
439
Kalkskærvevejen er altsaa anlagt paa en Tid, da
Mursten vare i Brug, og henover Lergrave, der stamme
fra en Bebyggelse, som er ældre end Murstenenes Ind
førelse. Det synes rimeligt at antage, at man her staar
overfor en Forlæggelse af Nørregade, foranlediget ved
Frue Kirkes første Opførelse, og at Kalkstenslaget, der
forekommer rigeligt lige udfor Kirken, netop er Affald
fra denne. Da paa den anden Side Strandstenslaget
mangler, synes denne Forlæggelse af Gaden at være
yngre end Anlæget af de ældste Vejbaner i den øvrige
Del af Nørregade og i Store St. Clemensstræde, der var
Hovedvejen til St. Clemens Kirke. F o røv rig t, bør det
vel ogsaa bemærkes, at denne antagelig yngste Del af
Nørregade i den ældste Tid havde sit særlige Navn,
Saltboderne.
Man har da i disse Forhold endnu et Fingerpeg i
Retning af, at St. Clemens er ældre end Vor Frue.
Det er vel tvivlsomt, om det nogensinde skulde
lykkes at finde Spor af den ældre Fortsættelse af Nørre
gade fra »Renden« henimod Gammel Torv, men umuligt
er det ikke, at den kunde paavises dels i Grundene
mellem Torvet og Studiestræde, dels imellem Skindergade
og Dyrkøb, udfor Skovbogade, thi det er ikke usand
synligt, at Nørregade oprindelig kan have delt sig i to
Grene, af hvilken den ene førte mere direkte til St. Cle
mens Kirke, henimod Vombadstuestrædes eller Store
St. Clemensstrædes Begyndelse ved Torvet, den anden
mod det ældste Tingsted, hvis Plads maa søges paa
Skovbogades Østside, tæt ved Skindergade.
Over Strandstensvejen og Kalkskærvevejen fandtes
gennem hele Gadens Længde foruden den nuværende
Brolægning 3 Lag af Brosand, svarende til ældre Vej
baner; under den nuværende Brolægning og under
den næste Brosandstribe var der især i Omegnen af
Kirken tydelige Brandsteder fra de to Ildebrande i 1807