Bidrag til Københavns Topografi.
487
Lærer Rosenkjær har tidligere offentliggjort en Del
af sine Undersøgelser i Nationaltidende.1)
Det viste sig ved Udgravningen, at bortset fra en
kelte smalle Gennemgravninger fra moderne Gas- og
Vandrør, ligger Leret og de ældste Aflejringer over dette
praktisk talt urørt i hele Gadens Længde. Paa Stræk
ningen mellem Gammel Torv og Bispegaarden og kun
her fandtes de tidligere pag. 426 omtalte gamle Lergrave
med murstensfri Fyld. Udfor St. Petri Kirke er der en
dyndfyldt Fordybning, ca. 60 Fod bred, 13A Fod dyb,
mulig udvidet og affladet for at lette Færdslen; den er
utvivlsomt den gamle Byens Rende, der løb fra Nørre
gade tæt bag »Sjællands Biskops Gaard« (hvoraf den
nuværende Konsistoriebvgning er en Rest) og bort ad
Rosengaarden. Rendens ringe Dybde taler bestemt imod,
at den skulde have tjent som Fæstningsgrav. Det viste
sig forøvrigt, at der heller ikke paa noget andet Sted
har været ført en Fæstningsgrav tværs over Gaden og
ej heller over den Del af Larslejstræde, der strækker
sig fra St. Petri Kapel til Boulevarden. Følgelig kan
det fastslaas, at Byens ældste Befæstning med Vold og
Grav har ligget paa den senere Nørre Volds Plads, og
at dens Nørre Port har ligget for Enden af den nu
værende Nørregade.
Ovenpaa det faste Ler tindes i hele Gadens Længde
et stærkt sammentraadt og gennemæltet 0,3—0,6 Fod tykt
Muldlag, og ovenpaa dette følger den ældste Vejbane. Paa
hele Strækningen fra Boulevarden til »Renden« ved Petri
Kirke bestaar denne Vej af et 0,3—0,5 Fod tykt Lag af
større og mindre Strandsten, blandede lidt med Ben og
andet Husaffald og enkelte Murbrokker. Kun i Lav
ningen udfor Nr. 43—49, hvor Vejen rnaa have været
fugtig, er Stenlaget erstattet med en Risbelægning.
*) Nationaltidende 1. Aug. 1906, Nr. 10902.