439 / 650
Bidrag til Københavns Topografi.
433
Rettighed, og derfor give os en Formodning om, at St.
Nikolaj Kirke er ældre end Vor Frue.
Den regelmæssige og udstrakte Aflejring af den
murstensfrie Fyld og den Hyppighed, hvormed Mur
stensskærver iøvrigt forekommer ikke alene i Fyldlagene,
men ogsaa i de gødningsfyldte Lergrave o. 1. lokale
Nedgravninger i den faste Bund, gør det ganske utvivl
somt, at de murstensfrie Lag stamme fra en Befolkning,
der ikke kendte Murstenenes Brug. Vi vide nu, at Mur
stene blev indførte her til Byen netop paa Absalons
Tid, idet han bl. a. benyttede dem paa sin Borg paa
S t r a n d h o lm e n , Saxos »insula maritima«, og disse Kul
turlag skrive sig altsaa fra den Bebyggelse, som fandtes
i Havn inden Absalons Tid.
Naar man fremdeles vil spørge om de murstensfrie
Fyldlags Ælde, bliver man foreløbig Svaret skyldig,
men saa meget synes dog rimeligt, at Laget omkring
Gadekæret er ældst; thi det er langt mægtigere og ud
bredt over et langt større Areal end Aflejringen ved
Købmagergade. Det ældste Havn synes derfor at maatte
søges ved Vestergade. Da Kulturlaget ved Gadekæret er
tykkere end omkring St. Clemens Kirke, kunde det
maaske ogsaa være rimeligt at antage, at Havns første
Bebyggelse er ældre end Anlæget af Kirken.
Iøvrigt maa det dog erindres, at selv om man vil
anerkende det murstensfrie Kulturlag som præabsalonisk,
er det dog ikke dermed givet, at Byens Udstrækning
ved Midten af det 12. Aarliundrede netop ha r været ind
skrænket til det snævre Omraade, hvor dette Lag er
paavist, thi Dannelsen af et saadant Kulturlag tager en
vis Tid, og et tyndt Lag vil hurtigt forsvinde i senere
Tiders skærveblandede Fyld.
Den Omstændighed, at der findes en præabsalonisk
Aflejring omkring St. Clemens Kirke og ikke omkring
Vor Frue eller St. Peders er vel i Grunden et ret tyde